Twitter advarer millioner af brugere: Jeres password er stjålet

Socialt netværk afviser, at data fra flere end 30 millioner brugerkonti er stjålet direkte fra dem

En nyt stor datalæk afslører millioner af brugernavne og passwords fra Twitter-brugere. (Foto: Soeren Stache/AP)
En nyt stor datalæk afslører millioner af brugernavne og passwords fra Twitter-brugere. (Foto: Soeren Stache/AP)

Millioner af brugere på Twitter får i disse timer en direkte advarsel fra det sociale netværk: dine brugerdata kan være stjålet - reset dit password og ikke kun på Twitter, men også på alle de digitale tjenester, du bruger.

Den voldsomme reaktion kommer, efter det torsdag blev afsløret, at data fra flere end 30 millioner brugerkonti hos netop Twitter er sat til salg.

Se også: Hackere: Så dumt et password bruger Mark Zuckerberg

Men selv om Twitter nu advarer millioner af brugere, afviser firmaet fortsat, at de mange data er hentet ud direkte fra Twitters servere.

I stedet kan data være høstet fra brugernes computere via såkaldt spyware. Eller være brugerdata fra andre tjenester, der også fungerer hos Twitter, fordi brugerne genbruger deres brugernavne og passwords rundt om på nettet.

Se også: Er du for ung? Nu bliver du smidt ud af Tinder

Wired: Her er hackeren, der stjæler dit password

Techmediet har lavet et interview med en person, der angiveligt er med i en gruppe af hackere, der lige nu sælger millioner af brugernavne og passwords til blandt andet Twitter, LinkedIn og andre sociale netværk.

I interviewet, der kan læses her, fortæller hackeren, at gruppen kommer fra Rusland, og at det handler både om penge og kriminalitet, når de mange brugernavne ender på det sorte marked.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere