Tynd mobil er solid som en okse

ANMELDELSE: Den seneste hårdføre telefon fra Caterpillar har maskeret sig selv som noget helt andet - og det er godt

Det er nemt at få et godt greb om telefonen. Foto: Ekstra Bladet
Det er nemt at få et godt greb om telefonen. Foto: Ekstra Bladet

CAT S52

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Nogle gange er det en fordel ikke at ligne, hvad man er. Det gælder særligt med gadgets, der er bygget til at være ekstra solide eller har en speciel funktion.

Ofte kan man nemlig på lang afstand se, at der ‘står vist en mand’ med en telefon, tablet eller computer, der er bygget til at blive tabt fra et højhus. Men ikke når det gælder en af de nyeste hårdføre telefoner fra Caterpillar kaldet S52.

Der er plads til både et microSD-kort og to nano-simkort i telefonen. Foto: Ekstra Bladet
Der er plads til både et microSD-kort og to nano-simkort i telefonen. Foto: Ekstra Bladet

Elegant mursten
Navnet Caterpillar vækker hos mange indre billeder af hårdført udstyr i gule farver i alt fra sko til maskiner og ja, mobiltelefoner.

S52 har imidlertid den unikke karakter, at den både kan klare at blive tabt adskillige gange fra højderne og lande i vand, uden at du skal slæbe rundt på noget, der ligner en mursten indpakket i gummi.

I stedet er S52 forholdsvis let - 210 gram - og under 10 millimeter tynd. Og som billederne afslører, skal man kigge godt efter for at opdage, at Caterpillar-telefonen hører til i den mest hårdføre kategori.

Knapperne afslører, at her ligger en solid telefon. Foto: Ekstra Bladet
Knapperne afslører, at her ligger en solid telefon. Foto: Ekstra Bladet

Så meget klarer den
Udover sine slanke proportioner er designet også mindre gummiagtigt og lettere i sit udtryk, end tidligere modeller fra både Caterpillar og andre producenter med hårdføre modeller på programmet.

Ifølge firmaet klarer S52 at være nedsunket på 1,5 meters dybde i 35 minutter. Og til adskillige gange at blive tabt fra 1,5 meters højde direkte ned på beton.

Det 5,65 tommers HD+ display med Gorilla Glass 6 har også den fordel, at du kan betjene det med våde fingre, eller hvis du har handsker på.

Der er indbygget mini jack til lyd. Foto: Ekstra Bladet
Der er indbygget mini jack til lyd. Foto: Ekstra Bladet
 

Middelmådig ydelse
Under vores test af telefonen kom S52 alene til kort, hvis man forventer en Android-telefon, der har fart over feltet. Det har modellen bestemt ikke.

Ydelsen er ganske middelmådig og til tider direkte langsom, hvilket vil irritere nogle brugere.

Men hvis det vigtigste er at have en telefon, der kan holde håndværkere og andre, som er ude i alt vejr, i kontakt med omverdenen, er S52 et ganske fint bud på en moderne løsning.

Kameraet er godt til de flestes behov. Foto: Ekstra Bladet
Kameraet er godt til de flestes behov. Foto: Ekstra Bladet
 

Modsat den svage ydelse kan brugeren nemlig glæde sig over, at de indbyggede kameraer er ganske gode og leverer skarpe og lysstærke billeder. Det trækker også op, at man kan have to sim-kort i telefonen og et microSD-kort.

Det sidste får man brug for, hvis man har store mængder af data på telefonen, der sælges med 64 gigabyte intern lagerplads.

Batteriet, der ikke kan oplades trådløst, er acceptabelt på 3100 mAh og holder fint til en dags brug.

Laderen bruger heldigvis USB-C, men lyden kan du hente ud med et normalt 3,5 mm mini jack stik, der naturligvis er vandtæt.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

29 kommentarer
Vis kommentarer