Uhyggelig overvågning på iPhone

Store firmaer følger med i alt, du laver på deres apps - nu griber Apple ind

Det er blandt andre kunderne hos tøjgiganten Abercrombie & Fitch, der overvåges tæt, når de bruger firmaets app. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
Det er blandt andre kunderne hos tøjgiganten Abercrombie & Fitch, der overvåges tæt, når de bruger firmaets app. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix

Hvordan ville du have det med, at nogen konstant kiggede med på, hvad du laver på din mobiltelefon?

Hvis du som de fleste mener, at det ville være klamt og utilstedeligt, så kan du lige så godt vænne dig til, at det sker allerede.

For bruger du apps fra for eksempel Air Canada, Hotels.com, Expedia og Abercrombie & Fitch, så bliver hvert et klik og alle indtastninger bogstaveligt talt optaget sekund for sekund.


Sådan reklamerer analysefirmaet Glassbox stolt med, at de kan hjælpe firmaer med at overvåge deres brugere ned i mindste detalje.

Se også: Åben krig om privatliv: Apple skærer benene af Facebook

Siger intet til dig
Sagen bliver i denne uge oprullet af Techcrunch, der har kulegravet de mange apps.

Ved at sætte en digital 'spion' mellem appen og firmaerne kan techsiden dokumentere, hvorfor der bliver sendt hundredvis af skærmdumps til enten firmaernes servere eller analysefirmaet Glassbox fra de mobiltelefoner, som Techcrunch har testet på.

Netop Glassbox lever af at tilbyde de store firmaer den uhyggelige overvågning af brugernes aktiviteter. Og det sker, uden at du kan se eller forhindre, at det sker.


Sådan foregår overvågningen i praksis. Video: YouTube

Se også: Dansk efterretningstjeneste får fri adgang til firmaer

Dine data ender på server
Problemet er dog ikke alene, at der sker en overvågning, men også de data der hentes på din telefon.

Techcrunch kan nemlig dokumentere, at firmaerne i flere tilfælde får adgang til kreditkortnumre, passwords og andre private data. Og det er kritisk, selvom meningen med overvågningen officielt bare er at 'gøre apps bedre'.

For når først et skærmdump fra din telefon ligger på en fremmed server, risikerer du, at ansatte hos firmaet eller hackere kan misbruge dine data.

Ingen af de store firmaer, der overvåger deres brugere, ønsker at forklare, hvorfor de ikke fortæller brugerne, at der hentes skærmdump fra deres telefoner.

Men blandt andet Air Canada og Glassbox understreger, at de alene kan overvåge, hvad du laver i de enkelte apps. Alt andet på din telefon har de ikke adgang til, forsikrer de.

Air Canada har også overvåget firmaets brugere. Men det sætter Apple nu en stopper for. Foto: Ben Nelms/Ritzau Scanpix
Air Canada har også overvåget firmaets brugere. Men det sætter Apple nu en stopper for. Foto: Ben Nelms/Ritzau Scanpix
 

Apple: Det stopper nu

Man kan naturligvis undre sig over, at der skal et medie og en historie til, før Apple selv opdager, at deres brugere bliver overvåget.

Men det er netop, hvad der er sket, efter historien kom frem i Techcrunch. Og nu reagerer Apple så over for de apps, der laver skærmdumps af brugernes aktiviteter og overvåger dem uden at sige noget.

'Det er afgørende at beskytte brugerne i Apples ecosystem,' skriver en unavngiven talsmand fra Apple om sagen.

'Reglerne i vores appstore kræver, at brugerne har givet klart lov til og tydeligt kan se, hvis der bliver optaget, logget eller på andre måder sker overvågning af brugernes aktiviteter.'

'Vi har taget kontakt til de udviklere, der overtræder disse strenge regler for privatliv. Og vi vil omgående handle over for dem, hvis det bliver nødvendigt,' lover talsmanden.

Se også: Ny teknologi kan afsløre delte passwords på Netflix

166 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen