USA knækker halsen på kinesisk mobilgigant

ZTE indstiller produktionen, efter USA har forbudt salg af vigtige komponenter til mobilproducenten

I USA er ZTE det 4. største mærke for mobiltelefoner. Nu risikerer firmaet at bukke under for den blokade, som den amerikanske regering har gennemtvunget. Foto: AP
I USA er ZTE det 4. største mærke for mobiltelefoner. Nu risikerer firmaet at bukke under for den blokade, som den amerikanske regering har gennemtvunget. Foto: AP

SENESTE: Donald Trump kommer ZTE til undsætning

Det næste store skud er netop blevet affyret i handelskrigen mellem USA og Kina.

Som Ekstra Bladet forleden fortalte, har de amerikanske myndigheder set sig sure på flere kinesiske mobilgiganter, blandt andet det i Danmark ret ukendte firma ZTE.

Se også: Straffet af USA: Kinesiske mobilfirmaer jages for ulovligt salg

Truet på livet
I USA og Asien er firmaet imidlertid stort og sælger millioner af mobiltelefoner og en række af anden elektronik.

Problemet er bare, at ZTE - ifølge en afgørelse fra USA - har forbrudt sig mod de internationale blokaderegler i Iran og Nordkorea.

Konsekvensen er, at ZTE nu har indstillet sin produktion.

Teknologi - 3. maj. 2018 - kl. 18:49 Nu kommer 'Asiens iPhone' til Danmark

New York Times skriver i dag, at de ansatte fortsat er på fabrikkerne i Kina, men de intet kan producere, fordi der mangler vigtige dele fra amerikanske leverandører. Det bekræftes af denne meddelelse, som ZTE har udsendt.

Reelt står ZTE, der har 75.000 medarbejdere, derfor over for en mulig lukning, medmindre firmaet har penge nok til at udvikle nye produkter, der ikke bruger amerikansk teknologi og komponenter.

Det virker lige nu ikke særligt realistisk.

Se også: Mobilgigant mister fodfæstet i USA: Mistænkt for spionage

Huawei under mistanke
Også kinesiske Huawei er under mistanke for at have gjort det samme som ZTE og solgt teknologi til Iran, som det er ulovligt at handle med. Den sag kulegraves af de amerikanske myndigheder og kan på samme måde som med ZTE føre til en kostbar blokade.

Her er det dog primært risikoen for at miste retten til at bruge Android, der bekymrer Huawei. Angiveligt har firmaet derfor sit eget styresystem i støbeskeen, mens det allerede producerer de fleste komponenter på egne fabrikker, og dermed ikke er så afhængige som ZTE af amerikanske leverancer.

Se også: Paven laver et knæfald i Kina: Føjer sig for diktaturets ønsker

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen