Vanvittigt kup: Tømte kreditkort for 85 millioner - på tre timer

Brugte en søndag morgen til at lave mindst 14.000 hævninger - flere end 100 kriminelle var med i kuppet

De udspekulerede tyve har skaffet sig både kreditkortnumre og pinkoder. En mulig metode ses her, hvor man sætter en scanner på pengeautomaten og med et kamera aflurer pinkoden.
De udspekulerede tyve har skaffet sig både kreditkortnumre og pinkoder. En mulig metode ses her, hvor man sætter en scanner på pengeautomaten og med et kamera aflurer pinkoden.

Det minder om noget, man har set i en film: en gruppe af kriminelle skaffer sig kreditkortnumre fra en bunke kreditkort, snyder sig til pinkoden og laver en kopi af kortet.

Herefter finder de en masse kontantautomater og tømmer på samme tid kortene for penge.

Se også: Udspekuleret kup ved pengeautomat: Sådan skimmes dit kreditkort

Hævede tusindvis af gange
Netop sådan skete det for en uge siden i Japan.

Søndag 15. maj klokken 7 om morgenen satte over 100 kriminelle deres plan i værk.

Tre timer senere var de færdige. De havde tømt 1400 pengeautomater og skaffet et udbytte, der svarer til 85 millioner kroner.

Se også: Elektronisk bankrøveri: Hackere brød ind i bankernes egen pengeautomat

Ifølge Guardian hævede tyvene hver gang det maksimale beløb, man kan hæve i Japan.

Det er 6.000 kroner - og der skulle derfor mindst 14.000 hævninger til i Tokyo og omegn, før pengene var sikret.

Se også: Er din mailkonto sikker: Så ofte forsøger hackere at komme ind

Kreditkort hacket i Sydafrika
Det smarte ved at lave sådan et kup på en søndag er, at bankerne var lukkede.

Samtidig begyndte kuppet som nævnt klokken 5 om morgenen. Så inden banker og myndigheder opdagede noget, kunne gerningsmændene slippe væk De er sandsynligvis flygtet ud af Japan.

De mange kreditkortdata kommer fra en række af bankkunder over hele verden, men data er angiveligt - sammen med pinkoden - skaffet i Sydafrika.

Politiet vil gerne have adgang til mandens harddiske, men han har krypteret dem. (Foto: Clemens Bilan/AP) Teknologi - 28. apr. 2016 - kl. 10:25 Dommer: Åbn din computer - ellers kommer du aldrig ud

Skærm

Hent flere
Hent flere