Vil du frem på nettets motorvej? Så betal her, tak

Kritikere er vrede på EU for nye regler om, hvem teleselskaberne må give fortrinsret på internettet - men kritikken er misforstået, mener dansk EU-politiker

Skal teleselskaberne have lov til - mod betaling - at gøre det nemmere for nogle firmaer at få deres data hurtigere igennem internettet? Ja, i nogle helt særligt tilfælde, mener EU. (Foto: Colourbox)
Skal teleselskaberne have lov til - mod betaling - at gøre det nemmere for nogle firmaer at få deres data hurtigere igennem internettet? Ja, i nogle helt særligt tilfælde, mener EU. (Foto: Colourbox)

Man kunne næsten høre politikernes champagneglas klirre, da EU-parlamentet tidligere på ugen besluttede at slå den meget forhadte roamingafgift ihjel.

Fra sommeren 2017 bliver det forbudt for teleselskaberne at kræve ekstra, når du rejser til et andet EU-land og bruger din mobiltelefon.

GUARDIAN: Her er hullerne i aftalen

Men champagnen smagte bittert, mener flere kritikere nu.

For i pakken med roamingpriserne gemte der sig også et nyt regelsæt for, hvordan teleselskaberne fremover kan diskriminere brugen af internettet - den såkaldte netneutralitet.

Ikke alle er lige på nettet
Kritikerne mener, at EU-politikerne har snydt borgerne og særligt de mindre virksomheder for et værn mod, at teleselskaberne fremover - mod betaling - lader nogle tjenester på nettet 'komme hurtigere og nemmere frem' end andre.

Teknologi - 29. okt. 2015 - kl. 12:38 Her dræber Mark Zuckerberg funktionen du hader på Facebook

Så hvis fx Netflix eller HBO betaler for det, får deres tv-serier og film bedre og hurtigere plads på nettet.

VERSION 2: Nu har vi næsten netneutralitet

Den lille tømrermester må derimod enten betale mere eller leve med, at hans hjemmeside tager længere tid for kunderne at hente ned:

- Det er nu en ret for alle EU-forbrugere at have adgang til et åbent internet.

Se også: Mobil i udlandet: Nu skal det være slut med at blive flået

- Men teleselskaberne kan fortsætte med at give store firmaer som Facebook, Netflix og YouTube nogle fordele, som andre mindre firmaer ikke kan få.

- Simpelthen fordi de ikke har råd, mener Monique Goyens, der står i spidsen for den europæiske forbrugerorganisation BEUC.

- Man skal huske, at da Rådet kom med sit udspil, var der ingen slutdato for roaming og ingen netneutralitet overhovedet, siger Jens Rohde (V) om de nye netregler. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
- Man skal huske, at da Rådet kom med sit udspil, var der ingen slutdato for roaming og ingen netneutralitet overhovedet, siger Jens Rohde (V) om de nye netregler. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
 

Jens Rhode: Ro på
En af de førende danske forhandlere bag lovpakken er Venstres Jens Rohde. Og selvom han anerkender, at resultatet ikke er ideelt, maner han alligevel til besindighed:

- Jeg skal være den første til at indrømme, at vi ikke alt, hvad vi kom efter. Men det gør man jo sjældent i politik, siger Jens Rohde til Ekstra Bladet.

Se også: Jens Rohde: EU vil effektivt stoppe net-diskrimination

- Men man skal huske, at da Rådet kom med sit udspil, var der ingen slutdato for roaming og ingen netneutralitet overhovedet.

- Man ville slet ikke acceptere, at ordet figurerede nogle steder. Og så er det jo op ad bakke.

EU: Sådan er de nye regler på nettet

Den nye lovgivning forpligter internetudbydere til at behandle al trafik på ens vilkår. Det indebærer blandt andet, at de ikke må blokere for indhold, applikationer og ydelser fra udvalgte afsendere og modtagere, med mindre det er nødvendigt for at overholde retskendelser og love, forhindre overbelastning af netværk, eller bekæmpe cyber-angreb.

Hvis der er behov for sådanne styringstiltag, vil de skulle være transparente, ikke-diskriminerende og proportionale og ikke vare længere end nødvendigt.

Et mobilselskab vil dog stadig kunne tilbyde specialiserede ydelser (som f.eks. en højere internetkvalitet, som kan være nødvendig for visse ydelser), men kun på betingelse af, at dette ikke har indflydelse på den generelle internetkvalitet.

Kilde: EU-Parlamentet

Fra ingen regler til regler for alle
Ifølge Venstre-politikerne har der indtil nu - bortset fra i Holland og Slovenien - slet ingen regler været om netneutralitet.

Derfor er de nye regler for alle lande uanset hullerne et klart fremskridt, mener Jens Rohde:

- Det var så langt, vi kunne nå.

- Jeg synes ikke, at det er optimalt, men det var det, som medlemslandene ville være med til.

- Vi skal følge udviklingen tæt, så hvis det kører helt af sporet, må vi tage sagen om netneutralitet op igen, lyder det fra Christel Schaldemose (S). (Foto: Mew Brondbjerg/Polfoto)
- Vi skal følge udviklingen tæt, så hvis det kører helt af sporet, må vi tage sagen om netneutralitet op igen, lyder det fra Christel Schaldemose (S). (Foto: Mew Brondbjerg/Polfoto)
 

Schaldemose: Ikke et godt resultat
Hos Socialdemokraterne er EU-parlamentarikeren Christel Schaldemose noget mere forbeholden:

- Jeg synes ikke, det er noget godt resultat.

- Og jeg er bange for, at der vil være teleselskaber, som forsøger at udnytte de huller, der nu er i reglerne, siger hun i dag til Ekstra Bladet og understreger, at det alene er reglerne om netneutralitet, hun kritiserer.

- Roamingdelen er jeg jo uhyre glad for.

Se også: Netflix versus internetleverandør: Hvem er skyld i ringe kvalitet?

- Derfor skal vi også følge udviklingen med netneutralitet tæt.

- Og hvis det kører helt af sporet, må vi tage sagen op igen, mener den socialdemokratiske EU-politiker.

12 kommentarer
Vis kommentarer