Ville ødelægge udstyr: Nu siger de undskyld

Sonos fortryder beslutningen om at ødelægge kundernes ældre udstyr: Vi har hørt jer, lyder det i et undskyldende brev fra højttalerfirmaets direktør

Sonos har givet sig selv alvorlige skrammer i tilliden de seneste dage. Det kan tage lang tid at rette skaden op. Foto: Sonos
Sonos har givet sig selv alvorlige skrammer i tilliden de seneste dage. Det kan tage lang tid at rette skaden op. Foto: Sonos

Først køber man nogle højttalere, der til prisen bør være noget kram. Og så beslutter firmaet bag, at nu giver det ikke længere mening at opdatere dem - og snart vil de holde helt op med at virke.

Den beslutning tog Sonos forleden om både første generation af Play:5-højttaleren og flere andre lydenheder.

Som lidt sukker på den 'ganske sure kage' tilbød firmaet samtidig rabat, hvis man accepterer, at de ødelægger udstyret, når du køber noget nyt hos dem.

Den billigste Sonos lige nu


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Se også: Slut med opdateringer

Kunder er rasende
Sagen har ført til et globalt ramaskrig. Talrige kunder også i Danmark er nemlig rasende over beslutningen og mener, at Sonos alene er ude på at tjene flere penge og sagtens kunne lade enhederne fortsætte med at virke, hvis de ville.

Flere af dem fremhæver for eksempel, at de fortsat bruger et anlæg fra Bang & Olufsen, der er 20 år eller ældre. Og nu vil Sonos så smadre udstyr, de har købt for måske nogle få år siden.

Skaden bliver kun værre af, at Sonos også meddelte, at det om kort tid heller ikke vil være muligt at opdatere nyere udstyr, hvis man har koblet det sammen med for eksempel en Play:5-højttaler fra første generation. Eller koble ældre og nyt udstyr sammen i grupper.

Artiklen fortsætter længere nede ...

Det er blandt andet denne højttaler, Play:5 i første generation, som Sonos ville smadre. Nu trækker firmaet halvt i land. Foto: Sonos
Det er blandt andet denne højttaler, Play:5 i første generation, som Sonos ville smadre. Nu trækker firmaet halvt i land. Foto: Sonos

Fantastisk soundbar fra Sonos


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Direktør: Undskyld, undskyld, undskyld
Tilsyneladende har kritikken gjort indtryk. Eller også er det bare frygten for, at ramaskriget fører til den helt naturlige reaktion: At kunderne nu mister tilliden til Sonos og vælger en anden producent.

'Vi har hørt jer,' skriver selskabets direktør, Patrick Spence, i dag i et brev til kunderne.

'Vi fik ikke det her gjort rigtigt fra begyndelsen. Det beklager jeg, og jeg vil personligt forsikre dig om, hvad vi nu gør.'

Løsningen på Sonos' selvskabte problemer er ifølge Patrick Spence, at ældre udstyr fortsat vil virke, som det gør i dag. Der kommer ikke nye funktioner til udstyret eller opdateringer. Men det holder ikke pludselig op med at virke, lover han.

'Vi lover også at fortsætte med at rette fejl i softwaren og sikkerheden,' skriver Patrick Spence videre.

Kunder med ældre udstyr får om kort tid problemer med at koble det sammen med nyt Sonos-udstyr som denne model. Foto: Sonos
Kunder med ældre udstyr får om kort tid problemer med at koble det sammen med nyt Sonos-udstyr som denne model. Foto: Sonos

Sagen er ikke slut
Derimod har Sonos ikke en brugbar løsning klar til de kunder, der 'mikser' gammelt og nyt udstyr. Fremover skal de nemlig skilles i to grupper, hvor det nye udstyr spiller lyd i én type af grupper, mens det gamle samles i en anden.

'Vi arbejder på en måde, hvor man kan splitte vores system, så moderne enheder arbejder sammen og får de nyeste opdateringer.'

'Mens ældre enheder arbejder sammen og bliver i deres nuværende tilstand.'

Det vil mange kunder helt sikkert opleve som en forringelse, hvis man for eksempel har en gammel Play:5 stående i køkkenet, som fremover ikke kan få lyd fra fjernsynet, hvor der måske står en ny Beam-højttaler fra Sonos.

Se også: Slut med opdateringer

Sonos' direktør opfordrer derfor kunderne til at overveje at tage imod et andet stærkt kritiseret tilbud. Nemlig at lade Sonos elektronisk ødelægge det gamle udstyr mod en rabat.

'Vi vil gerne have, at kunderne opdaterer til det nyeste og bedste produkt, når de er begejstrede for dem. Ikke fordi de føler sig tvunget til det,' lyder hans noget modsigende opfordring.

Vores bud: Sagen er bestemt ikke slut!

Transportabel lyd fra Sonos


Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

89 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere