Ville tjene kassen på dine fingeraftryk: Nu er firma døden nær

Svenske Fingerprint Cards kunne for få år siden gå på vandet - det er slut nu

Aflæseren til fingeraftryk i iPhone 5S så ud til at blive et gennembrud for Fingerprint Cards, men det kom bare aldrig. Foto: Nati Harnik/AP
Aflæseren til fingeraftryk i iPhone 5S så ud til at blive et gennembrud for Fingerprint Cards, men det kom bare aldrig. Foto: Nati Harnik/AP

2015's pendant til Bitcoin på finansmarkedet - selskabet Fingerprint Cards - har igen måttet nedjustere sine forventninger. Aktierne er allerede faldet voldsomt, og snart kan eventyret være helt slut.

Det er langt fra tidligere tiders jubel, hvor aktionærerne satsede på, at selskabets fingeraftryksteknologi kunne sætte en global standard og bliver milliarder og atter milliarder værd.

- Fingerprint Cards var markedsleder i det hurtigt voksende marked for biometrisk godkendelse. Der var snak om, at de ville blive købt af Samsung, og giganten Apple var også i spil.

- Det kan være svært at fatte nu, men det var ikke urealistisk, at de kunne have nået ti milliarder svenske kroner i omsætning, siger investeringsøkonom Per Hansen hos Nordnet.

Teknologi - 3. jun. 2018 - kl. 19:35 Lars Løkke lover 5G til alle: Her kan det være klar

Valgt af Apple
Optimismen blev ikke mindre af, at Fingerprint Cards blev valgt som en del af sikkerheden i iPhone 5S.

Det sendte aktierne i Fingerprint Cards op med næsten 1600 procent i 2015 til 135 svenske kroner i december det år. Private investorer fra hele verden, også Danmark, væltede ind i aktien.

Men det store gennembrud kom aldrig, og siden efteråret 2017 er det kun gået en vej.

- Teknologien flyttede sig fra Fingerprint Cards. Samtidigt begyndte væksten at aftage, og flere konkurrenter kom til.

- Så man gik fra at være en af få spillere i et stærkt voksende marked til at være en af mange i et marked uden stor vækst, siger Per Hansen.

Det svenske firma har fået meget fokus, men kan slet ikke leve op til forventningerne. Foto: Thomas Johansson/TT/Ritzau Scanpix
Det svenske firma har fået meget fokus, men kan slet ikke leve op til forventningerne. Foto: Thomas Johansson/TT/Ritzau Scanpix
 

Teknologi - 30. maj. 2018 - kl. 20:47 Hader du også disse beskeder på din iPhone? Nu har Apple løst problemet

Allersidste dans
De sidste mange måneder har været præget af den ene nedjustering efter den anden. Mandag er den sidste kommet. Her fortæller selskabet, at man skal spare og nedskriver et trecifret millionbeløb på sine varelagre.

En aktie i Fingerprint Cards koster nu 6,5 svenske kroner.

- De har stadig ikke fundet deres fodfæste. De kan ikke sige, at det er den sidste nedskrivning eller præsentere nye, succesfulde produkter.

- Hvis man ikke inden for de næste et til to kvartaler for alvor får gang i væksten, så kan det være den allersidste dans for Fingerprint Cards, dette her, siger Per Hansen.

Selv om du nu kan bruge en app som alternativ til dit fysiske NemID-nøglekort, skal du holde godt fast i papkortet. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Teknologi - 30. maj. 2018 - kl. 08:03 Drop papkortet til NemID: Sådan kan du godkende med din mobil
28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere