Virker ikke med MobilePay: Huawei dropper Danmark

Som frygtet får danske kunder ikke adgang til den nye Mate 30-serie, der mangler vigtigt styresystem fra Google

Mate 30 og Mate 30 Pro (billedet) er navnene på de nye telefoner fra Huawei. Og dem kommer du til at kigge langt efter i Danmark. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Mate 30 og Mate 30 Pro (billedet) er navnene på de nye telefoner fra Huawei. Og dem kommer du til at kigge langt efter i Danmark. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix

MEREMOBIL.DK: Sådan er de nye telefoner, du ikke kan få

Det er i den grad ærgerligt, at Huaweis Mate 30 Pro og Mate 30 - der blev lanceret tidligere i dag - ikke kommer til Danmark.

For alene ud fra præsentationen af den nye topmodel kan man se, at danske forbrugere bliver snydt for en virkelig interessant telefon.

Huawei har som i tidligere Mate-modeller rullet alt ud, den kinesiske gigant kan præstere i fremragende displays, virkeligt gode kameraer og imponerende batteritider og hurtigopladning, som ingen andre på markedet kan.

Se også: Dommen over iPhone 11: Den billigste er god nok

Displayet i Mate 30-serien er i klassisk Huawei-stil meget interessant og går ifølge firmaet nu helt ud til kanten. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Displayet i Mate 30-serien er i klassisk Huawei-stil meget interessant og går ifølge firmaet nu helt ud til kanten. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Se også: Ekspert: Stor tvivl om Huaweis nye mobil

Mangler vigtige programmer
Problemet for Huawei og ikke mindst deres danske fans er, at USA fortsat blokerer for selskabets adgang til amerikansk teknologi.

Det betyder, at Huawei for første gang siden boykotten begyndte nu er tvunget til at lægge en simpel version af Android på sine nye telefoner.

Google må nemlig ikke levere selskabets version af Android - herunder appbutikken Google Play - til Huawei, hvilket i Danmark betyder, at man for eksempel ikke har adgang til vigtige programmer som MobilePay, forskellige udgaver af netbanker og naturligvis de apps, som Google også er kendt for: Gmail, Google Maps og Google Photos.

Se også: Billig mobil er en solid finger til Apple og Samsung

Her er det den billigste udgave af den nye serie, Mate 30, man kan se i baggrunden. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Her er det den billigste udgave af den nye serie, Mate 30, man kan se i baggrunden. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix

Danske mobilkunder er fra i dag  blevet gidsler i Donald Trumps politiske kamp mod Kina og Huawei. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/Ritzau Scanpix Teknologi - 20. maj. 2019 - kl. 17:03 Tør du købe en Huawei-mobil lige nu? Jeg tør ikke!

Satser på billigere model
Ifølge Mobil.nu, der har talt med Huawei, kommer Mate 30 til salg i Europa. Tidspunkt og salgskanal er imidlertid ukendt. Og som det ser ud nu, skal man ikke forvente, at det bliver et normalt salg, som man ellers kender det fra andre af Huaweis topmodeller, fx P30-serien.

Huawei forklarer fraværet af Mate 30-serien i Danmark med, at man rent strategisk satser på en billigere model, der lanceres i næste måned.

Se også: Ny software til din iPhone: Derfor skal du opgradere

Det er dog også her stærkt tvivlsomt, om Huawei vil være i stand til at lægge Googles version af Android på denne telefon. Sket det ikke, vil det gøre salget uden for eksempel MobilePay meget besværligt.

Huawei håber nu på, at man kan overbevise en række af de vigtigste udviklere, herunder MobilePay, om, at de skal lave en app, der passer til Huaweis simple version af Android. Eller at boykotten slutter, og Huawei igen kan bruge den fulde Android-version fra Google.

Du kan læse mere om de nye telefoner på Huaweis kinesiske hjemmeside.

Designet er der ikke gjort meget for at forbedre i den nye iPhone 11-serie. Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix Teknologi - 10. sep. 2019 - kl. 21:26 Apples nye priser: Så meget flår de dig for

Mate 30 Pro får et helt nyt rundt design på sit kameramodul. Samme design får den kommende OnePlus 7T Pro også. Og sidstnævnte model kan danske kunder få lov til at købe. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Mate 30 Pro får et helt nyt rundt design på sit kameramodul. Samme design får den kommende OnePlus 7T Pro også. Og sidstnævnte model kan danske kunder få lov til at købe. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Der skal mere end bløde paraplyer til at redde Huawei ud af de problemer, som den amerikanske boykot har skabt. Firmaets ellers gyldne fremtid i Vesten er nemlig i overhængende livsfare. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix Teknologi - 5. jun. 2019 - kl. 08:20 Huawei er hårdt såret i digital krig

Eksisterende modeller går fri

Formelt har USA nedlagt et forbud mod, at amerikanske firmaer som Google handler med og udveksler teknologi med Huawei.

Men selskabet og en række af leverandører har ad flere omgange fået en udsættelse af forbuddet, hvilket betyder, at for eksempel den seneste topmodel, Huawei P30 Pro, indtil videre går fri.

På den måde får telefonen fortsat sikkerhedsopdateringer og bliver opgraderet til nye versioner af styresystemet.

Det kan dog ændre sig, hvis USA pludselig stopper med at give disse udsættelser og tvinger for eksempel Google til at trække stikket til også de eksisterende modeller fra Huawei.

278 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere