Virushelt erkender: Jeg var selv en skurk

Britiske Marcus Hutchins risikerer ti års fængsel for at have udviklet og solgt malware, der kunne stjæle bankoplysninger

Marcus Hutchins ses her under et besøg i København, hvor han fortalte om sin rolle i kampen mod malware. I dag viser det sig, at han selv har udviklet og solgt netop malware til at bryde ind i  computere med. Foto: Finn Frandsen
Marcus Hutchins ses her under et besøg i København, hvor han fortalte om sin rolle i kampen mod malware. I dag viser det sig, at han selv har udviklet og solgt netop malware til at bryde ind i computere med. Foto: Finn Frandsen

Vejen fra helt til skurk kan være særdeles kort.

Det mærker den britiske it-ekspert Marcus Hutchins, der i 2017 blev verdensberømt som manden, der stoppede den frygtede it-virus WannaCry fra at sprede sig yderligere.

Tusindvis af computere på blandt andet britiske hospitaler blev låst ned af virussen. Kun ved at betale penge til de ukendte gerningsmænd, kunne man få adgang til sine livsvigtige filer igen.

Se også: Fra helt til skurk: Berømt Hacker fængsles

Stoppede WannaCry
Marcus Hutchins, der i dag er 24 år, brugte dengang sin store viden om it-sikkerhed til at finde 'stopknappen', der forhindrede yderligere spredning af WannyCry.

Men i dag ved vi, hvorfor Hutchins var så god til at afkode skurkenes tricks. Han er nemlig selv en af dem, der i skjul har udviklet og solgt malware, der kunne bryde ind i fremmedes computere.

Briten har netop erkendt, at FBI og de amerikanske myndigheder har ret i deres anklager om, at han i en årrække frem til 2015 tjente penge på softwaren med navnet Kronos og UPAS-Kit.

Den udviklede han og solgte sammen med en medsammensvoren, der i anklageskriftet alene kendes under navnet 'Vinny'.

Hutchins ventes at få en fængselsdom, der i værste fald holder ham indespærret de kommende 10 år. Foto: Finn Frandsen
Hutchins ventes at få en fængselsdom, der i værste fald holder ham indespærret de kommende 10 år. Foto: Finn Frandsen
 

Se også: 22-årig it-nørd gik fra at være praktikant til chef på otte måneder

Tager fuldt ansvar
På sin hjemmeside bekræfter Marcus Hutchins, at han har indgået en aftale med de amerikanske myndigheder, der betyder, at han slipper for at blive retsforfulgt for yderligere otte anklagepunkter.

'Jeg har erkendt mig skyldig i to anklager om at skrive malware i årene, før min karriere inden for it-sikkerhed begyndte.'

'Jeg fortryder disse handlinger og tager fuldt ansvar for mine fejltagelser. Jeg er vokset og har siden brugt de samme evner til konstruktive formål. Jeg vil fortsætte med at bruge min tid på at sikre andre mod malware-angreb.'

Marcus Hutchins risikerer op til 10 års fængsel, udvisning fra USA og en bøde på op til en halv million dollars. Indtil dommen er afsagt, opholder han sig i USA, hvor han er løsladt mod kaution.

Du kan læse hele aftalen, som briten har indgået med de amerikanske myndigheder, herunder. Fra side 16 til side 19 beskrives hans forbrydelser i detaljer - de skete fra juli 2012 til september 2015:

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere