YouTube forbyder populære narrestreger

Vil fjerne videoer, der kan skræmme børn eller bringe andre i fare

Reglerne for brug af YouTube strammes nu. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Reglerne for brug af YouTube strammes nu. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

De er blandt nogle af de mest sete videoer på YouTube. Men nu vil YouTube sætte en stopper for de voldsomme virale narrestreger, som mere eller mindre kendte youtubere sætter i søen for at skaffe sig selv flere klik.

Ifølge videotjenestens opdaterede retningslinjer forbydes videoer, der kan bringe andre i fare ved at inspirere dem til at gøre det samme.

Dermed er det slut med at æde sæbekapsler, som det skete, da horder af unge pludselig synes, det var sjovt at spise de amerikanske Tide Pods. De indeholder vaskemiddel og kan i værste fald skade de unge alvorligt.


Det blev til et viralt fænomen, da unge spiste kapsler med vaskemiddel foran de rullende kameraer. Indslag som dette vil i øvrigt fortsat være tilladt på YouTube, men ikke videoer hvor almindelige brugere udfører farlige ting. Video: YouTube

Piers Morgan er meget træt af, at mænd udstilles som onde i den nye reklame. Foto: AP Film, tv & radio - 15. jan. 2019 - kl. 12:15 Tv-vært raser over Gillette-reklame: - Der er ikke noget galt med at være maskulin

Heller ikke videoer, hvor der for sjov bygges og bruges bomber er tilladt. Eller drillerier, der får andre til at tro, at de er i reel fare.

Brugerne får nu to måneder til selv at fjerne indhold, der ikke lever op til reglerne. YouTube vil også fjerne indhold, der tidligere er lagt ud, men som nu overtræder reglerne.

Herefter risikerer brugerne i værste fald at få deres konti slettet, hvis grænseoverskridende indhold fortsat ligger på deres YouTube-kanaler.

Se også: Helt almindeligt æg har lige taget Insta-kronen fra Kylie Jenner

Det siger YouTube nej til

Disse typer af videoer mener YouTube opfordrer til farlige eller ulovlige aktiviteter:

Produktion og vejledning i at bygge bomber

Udfordringer, der kan få andre til at gøre noget, som medfører en risiko for alvorlig fysisk skade

Drillerier, der får ofrene til at tro, at de er i fysisk fare

Drillerier, der kan pine børn følelsesmæssig

Brug af hårde stoffer

Andre handlinger, der kan føre til alvorlige skader

Kilde: YouTube

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere