Test: Chromecast gør dit tv smart for småpenge

Google Chromecast er blevet et yderst effektivt værktøj til streaming af video fra betalingstjenester, men for Apple-brugere har den stadig visse begrænsninger

Se her hvordan Google præsenterede en særlig ny funktion i Chromecast, da 'streaming-brikken' forleden blev lanceret. (Video: Google)

Chromecast
Plus: Nem at bruge, billig (pris: 320 kroner), effektiv til streaming af betalingstjenester. Minus: Fungerer ikke alene, begrænsninger for Apple-brugere.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Mens Apple er på vej med et helt nyt Apple TV - som kan stemmestyres, har fjernbetjening med touchpad og en pris, som formentlig havner på den forkerte side af 1000 kroner - så er Google gået en mere ydmyg vej med anden generation af medie-streameren Chromecast.

Se også: Chromecast er blevet bedre: Spil den samme musik i flere rum

Det betyder først og fremmest, at prisen ligger i et helt andet og mere overkommeligt prisleje på 320 kr. Til gengæld betyder det ikke, at det er et discount-produkt. Chromecast er bare fokuseret på at løse udvalgte opgaver rigtig godt – og så er der andre opgaver, du kan glemme alt om at løse med den.

Se også: To nye Chromecasts klar: Det kan de

Ikke overraskende er det brugere af iPhones og iPads, der primært vil opleve Chromecasts begrænsninger.

Designet er helt nyt - men Chromecast kan basalt set det samme som før: streame lyd og billeder. Nu bare med bedre kontakt til dit WiFi-netværk, lover Google. (Foto: Ekstra Bladet)
Designet er helt nyt - men Chromecast kan basalt set det samme som før: streame lyd og billeder. Nu bare med bedre kontakt til dit WiFi-netværk, lover Google. (Foto: Ekstra Bladet)
 

Nem at bruge
I modsætning til forgængeren er anden generation af Chromecast ikke længere bare en lille, trist dongle til at sætte i HDMI-stikket med et USB-stik som strømkilde. Nu er det en veldesignet lille disc-formet sag, som fås i tre forskellige farver (sort, gul og rød).

Den kobles stadig til HDMI-stikket, men nu har den en flad gummiledning og et lille HDMI-stik, så den vil passe ind i langt flere tv. Den kan stadig modtage strøm fra USB i dit fjernsyn, men der følger en adapter med i prisen, som er steget en anelse i forhold til forgængeren. Ved at bruge fjernsynets USB-port sikrer man sig, at den ikke bruger strøm hele tiden.

Se også: Her er Apple TV's nye funktioner


Se herover, hvordan du sætter Chromecast rigtigt op. (Video: CNET.com)

Opsætningen foregår ganske nemt: sæt den til tv’et, og den giver dig straks instruktioner på skærmen om, hvordan du bruger din smartphone eller tablet til at koble den op med husets WiFi-netværk. Blandt andet skal man hente en særlig Chromecast-app.

Når den simple proces er overstået, er det blot at starte videostreamingen ved at benytte det lille Chromecast-ikon, som nu vil være til stede i alle apps, der taler sammen med din Chromecast. Det gælder bl.a. Netflix, HBO, Viaplay og nu også Spotify.

Du får også en lader og et ladekabel med i købet. (Foto: Ekstra Bladet)
Du får også en lader og et ladekabel med i købet. (Foto: Ekstra Bladet)

Sparer batteri på din telefon
Netflix-appen fungerer rigtig godt sammen med Chromecast. Du vælger din film eller serie på din smartphone, og afspilningen begynder hurtigt. Faktisk er Chromecast i stand til at vurdere, hvilken film/serie du formentlig vil begynde at afspille ud fra dine tidligere valg – de oplysninger bruger den til at forberede hurtig afspilning.

Se også: Nye tv-modeller i 2015: Den store guide

Efter lidt tid viser en af de helt store fordele ved Chromecast-løsningen sig. Den lille dims henter nemlig indholdet direkte fra nettet, så din smartphone ikke skal bruge batteri på det. Den kan derimod bruges til andre ting, mens streamingen foregår i baggrunden.

Selve streamingen foregår imponerende godt – i løbet af en halvanden times film oplevede jeg, at den 'buffede' tre-fire gange, og hver gang var det overstået i løbet af få sekunder. Mellem disse få pauser smed den bare et stabilt og flot billede op på tv-skærmen.

Hvis du har den gamle Chromecast (billedet) - og ingen netværksproblemer har med den - så behøves du ikke skifte, før den en dag bryder sammen. Så store er forskellene nemlig ikke på den nye og gamle model. Den nye passer dog bedre ind i rækken af HDMI-stik på et fjernsyn. Så det kan også være et argument for at skifte. (Foto: Google)
Hvis du har den gamle Chromecast (billedet) - og ingen netværksproblemer har med den - så behøves du ikke skifte, før den en dag bryder sammen. Så store er forskellene nemlig ikke på den nye og gamle model. Den nye passer dog bedre ind i rækken af HDMI-stik på et fjernsyn. Så det kan også være et argument for at skifte. (Foto: Google)
 

Fungerer ikke alene
Ulempen ved Chromecast er så, at den kun virker i samarbejde med en smartphone, tablet eller en computer, mens et Apple TV f.eks. kan bruges alene.

Ligesom Apple TV fungerer Chromecast også kun, når den er koblet til nettet. Med sin kompakte størrelse ville Chromecast ellers være oplagt at have med på turen i sommerhuset, til møder, eller hvad man nu ellers kan finde på, men den kræver et netværk, som ikke er beskyttet (med firewall).

Se også: Første Android TV fra Sony i 2015

For Apple-brugere er der yderligere den begrænsning, at Google ikke kan få adgang til forskellige funktioner. Bl.a. kan man ikke afspille videoindhold, som er hentet via iTunes, på Chromecast. Fotos er heller ikke helt enkelt at vise på sit tv – enten skal man hente en app (som ikke er fra Google), der kan gøre det, eller også skal man lægge sine fotos op i Google Photos.

Som Apple-bruger må man også kigge langt efter funktioner som spejling af telefonens indhold, hvilket ellers skulle være muligt fra en Android-baseret telefon.

Tre farver - men samme Chromecast. I modsætning til forgængeren kan Chromescast nu gå på 5 GHz WiFI-netværk. (Foto: Google)
Tre farver - men samme Chromecast. I modsætning til forgængeren kan Chromescast nu gå på 5 GHz WiFI-netværk. (Foto: Google)
 

God valuta for pengene
Trods de begrænsninger Chromecast har – især for Apple-brugere – så er den et glimrende værktøj til video-streaming. Og til en pris på blot 320 kr. vil den være et hit for Android-brugere, der kan bruge alle funktioner og for alvor gøre et ældre tv smart med den lille Chromecast.

For Apple-brugere, som primært har behov for at streame videoindhold fra betalingstjenester til tv'et i stuen på en enkel og billig måde, giver Chromecast acceptabel valuta for pengene. Især når du bruger tjenester som HBO Nordic, der endnu ikke findes som en app i Apple TV.

Se også: Kold forretning: Amazon smider Apple og Google på gaden

Samtidig med lanceringen af den nye Chromecast har Google i øvrigt udvidet familien med en Chromecast Audio, som kan gøre selv den mest simple radio/højttaler med aux-indgang til en topmoderne lydstreamer.

Den tester vi snart.

65 kommentarer
Vis kommentarer