Test: Ny Galaxy S7 er verdens vildeste mobil

Samsung Galaxy S7 retter alle forgængerens fejl og er den bedste mobil, vi nogensinde har testet

Ja, Samsung Galaxy S7 er vandtæt. Vi har skam efterprøvet det. (Foto: PR)
Ja, Samsung Galaxy S7 er vandtæt. Vi har skam efterprøvet det. (Foto: PR)

Lad os slå det fast med det samme: Samsung Galaxy S7 er den bedste smartphone i verden lige nu.

På alle punkter rammer den plet med en sans for detaljer, der er uhørt. Samtidig er den et muskelbundt under den slanke overflade, hvilket gør den til den hurtigste mobil på markedet.

Mobil - 3. mar. 2016 - kl. 17:58 Vent og spar: Så hurtigt falder Samsungs topmodeller i pris

Plus
Vanvittigt høj ydelse og lang batteritid kombineret med robust og lækkert design, lækker lyd, markedets bedste mobilskærm og et kamera, der nærmest har røntgen-blik.

Minus
Fås kun med 32 gigabyte indbygget lager, og apps kan ikke afvikles fra hukommelseskortet. Det havde desuden været endnu bedre, hvis modellen havde haft 3D touch.

Pris: 5.699 kroner

Vurdering (1-6): 6

Se også: Microsoft: Ny Lumia-telefon er i Danmark fra på torsdag

Samsung Galaxy 7 er slank, men virker alligevel robust i hånden. (Foto: PR)
Samsung Galaxy 7 er slank, men virker alligevel robust i hånden. (Foto: PR)
 

Præcis som forgængeren er Galaxy S7 solidt fremstillet med både for- og bagside i Corning Gorilla Glass 4 og en stærk ramme af aluminium.

Der er kælet for detaljerne, så selvom mobilen føles rigeligt robust, er den også slank og behagelig at holde.

S7 og S7 Edge giver - igen - mulighed for at bruge eksternt hukommelseskort. Men du kan ikke kombinere den interne hukommelse med MicroSD-kortet. (Foto: Ekstra Bladet) Mobil - 23. feb. 2016 - kl. 13:40 Galaxy S7: Ekstern hukommelse er alt for langsom

Ikke mindst fordi metalrammen på de lange sider er skåret, så den nærmest går i ét med glassets bløde kurver på bagsiden.

Apropos bagsiden, så har Samsung formået at gøre kameralinsen fladere, så den ikke stikker så meget ud, som den gjorde på Galaxy S6.


Se de første videobilleder herover af S7 og S7 Edge. (Video: Ekstra Bladet)

Tåler 30 minutter i vand
Fortsætter man sammenligningen af Galaxy S7 med sin forgænger, er den nyeste model både en smule tykkere og tungere, men det bidrager faktisk bare til det solide indtryk.

Og det er i øvrigt prisen, man må betale for vandtætheden, for der er ikke en låge eller forsegling at se noget sted på mobilens ydre. I stedet er det indmaden, der er blevet forseglet, så Galaxy S7 er IP 68-godkendt. Det vil sige, at den kan tåle at blive nedsænket i 1,5 meter dybt vand i op til 30 minutter uden at tage skade.

S7 og S7 Edge bliver ikke billige. (Foto: Ekstra Bladet) Mobil - 21. feb. 2016 - kl. 19:48 Samsung Galaxy S7: Så dyr bliver telefonen i Danmark

Skærm
Der sidder samme højtopløste 2K-skærm i Samsung Galaxy S7 som i forgængeren. Pixeltætheden er på vanvittige 577 ppi (billedpunkter per tomme), og S-AMOLED-teknologien gør sortniveauet helt perfekt, mens alle farver fremstår krystalklare. Bedre kontrast finder man ikke på markedet lige nu.

Lysstyrke har også meget at sige, og her har Samsung også leveret markedets pt. bedste mobil med Galaxy S7. Med op til 855 nits fejer Samsung-mobilen Apples iPhone 6s og dens ellers glimrende skærm med en maksimal lysstyrke på 554 nits helt af banen.

Den kraftige lysstyrke betyder bl.a., at skærmen er læsbar selv ved ret kraftigt sollys. Reflektion er der ikke meget af, og skærmbilledet kan du betragte fra en skarp vinkel uden kvalitetstab.

Pixeltætheden er på vanvittige 577 ppi i 2K-skærmen. (Foto: PR)
Pixeltætheden er på vanvittige 577 ppi i 2K-skærmen. (Foto: PR)

Kamera
I forhold til tidligere har kameraet med Galaxy S7 faktisk fået færre megapixels, men til gengæld er blænden med f/1,7 nu større end før, og de enkelte billedpunkter er nu på 1,44 µm og dermed 30 procent større end tidligere.

Sammenlignet med f.eks. kameraet i iPhone 6s kan vi med Galaxy S7 tage billeder selv i meget dårligt belyste omgivelser med glimrende resultater.

Ikke blot bliver billederne lysere, de er også skarpe og detaljerede uden ret meget billedstøj. Er det 2016’s bedste mobilkamera, vi har at gøre med her? Vi tror det.


Se Samsungs bud på et mobilt 360-graders kamera i videoen herover. (Video: Ekstra Bladet)

Lyd
Samsung Galaxy S7 byder også på guf for øregangen. Faktisk er S7 rent lydmæssigt den stærkeste Samsung-mobil nogensinde. Med et sæt gode hovedtelefoner (vi testede med Bose QuietComfort 25) får man hele lydbilledet med lige fra den dybeste bastromme til den højeste diskantlyd.

Det samlede udtryk er harmonisk og klart - selv ved høj lydstyrke, der med Galaxy S7 ikke er noget problem overhovedet.

I brug
Vi er vant til, at Samsung spækker deres topmobiler med funktioner, og sådan er det også med Galaxy S7. I flæng kan nævnes det såkaldte Always-On Display, som indebærer, at skærmen altid viser de mest grundlæggende oplysninger, selvom mobilen er låst og skærmen egentlig er slukket.

Fordi Samsung bruger sin OLED-teknologi til udelukkende at tænde for de nødvendige pixels til at vise klokkeslæt, dato, batteristatus og evt. notifikationer, bruger funktionen stort set ikke strøm. Smart, fordi man slipper for hele tiden at tænde for skærmen blot for at checke de mest grundlæggende ting.

Med Game Tools kan man bl.a. tage screenshots fra spil på mobilen. (Foto: Lys & Billede)
Med Game Tools kan man bl.a. tage screenshots fra spil på mobilen. (Foto: Lys & Billede)
 

En anden nyskabelse er Game Launcher og Game Tools, som dels lader brugeren tilpasse den måde, spil bliver afviklet på mobilen (spare strøm under spil, undgå notifikationer under spil, etc.), og dels tilføjer en 'flydende' funktionsknap, der eksempelvis kan optage video af et spil og af brugerens kommentarer, mens han spiller det, tage screenshots af spil eller minimere spillet uden at lukke ned for det.

Ydelse
Det er ikke længe siden, vi testede Huaweis nyeste phablet, Mate 8, og måtte kåre den som den hurtigste smartphone, vi nogensinde havde testet. Beklageligvis for Huawei holdt den førsteplads ikke særlig længe. Gør plads på sejrsskamlen til Samsung Galaxy S7 - ny fartkonge på mobilmarkedet.

Se også: Sådan hackes din mobiltelefon: Med et fingeraftryk og billig printer

Med testresultater som vanvittige 129.140 point i AnTuTu og 6.398 point (multi-core) i Geekbench 3 slår Galaxy S7 alt og alle af banen (omend ikke med meget mere end et mulehår - Huawei Mate 8 scorede 6.294 point i samme benchmark-test), og det gælder ikke blot for den rå ydelse.

Batteritiden er også imponerende lang. Galaxy S7 holdt næsten 8 timer i vores test, hvor mobilen med tændt skærm bliver stresset maksimalt og uafbrudt, indtil batteriet løber tør for strøm. Imponerende.

Mobil - 21. feb. 2016 - kl. 19:10 S7 og S7 Edge: Her er alt om Samsungs nye topmodeller

Konklusion
Samsung Galaxy S7 er den bedste smartphone, vi nogensinde har testet. På stort set alle punkter imponerer den med høj kvalitet, sans for detaljer og masser af råstyrke. Forgængeren var et nybrud for den koreanske elektronikgigant, og de få reelle kritikpunkter er der nu blevet rettet op på med det resultat, at Galaxy S7 fremstår som noget nær den perfekte mobiltelefon.

Er man allerede Android-bruger, skal man sælge sin gamle mobil og se at få købt Galaxy S7 så hurtigt som muligt. Er man inkarneret iPhone-bruger, er det nu, man skal skifte til Android. Det bliver ikke bedre.

Bemærk: Samsung Galaxy S7 findes også i en edge-model med kurvet skærm og 5,5” skærm. Alle andre specifikationer har den til fælles med Galaxy S7. Vi vil teste Samsung Galaxy S7 edge på et senere tidspunkt.

Læs flere detaljer om Samsung Galaxy S7 på Lyd & Billede.

Se også: Tog verdens dummeste selfie - og nu er han død

41 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere