To nye Chromecasts klar: Det kan de

Den lille Chromecast-dongle er blevet fornyet med højere hastighed, ændret design og mulighed for spil. Samtidig er Chromecast Audio også klar i Danmark

Den nye Chromecast kommer i tre forskellige farver. (Foto: PR)
Den nye Chromecast kommer i tre forskellige farver. (Foto: PR)

Google har i dag afholdt deres årlige Nexus-event, og her blev der præsenteret en bred vifte af smarte og nye produkter, heriblandt hele to nye Chromecast enheder.

Chromecast til streaming af video er blevet opdateret - både på design og hardware. Således kan den nye Chromecast nu lettere tilsluttes HDMI-porten bag TV’et, med sit nye runde design.

Ud over at give produktet runde former, er der nu indbygget forlængerledning, således at den nye Chromecast lettere kan tilsluttes blandt de mange andre HDMI-enheder bag skærmen.

Langt hurtigere
I designet har Google også forbedret Wi-Fi antennerne, og nu er der hele tre antenner stratetisk placeret i enheden for at forbedre modtageevnen fra husets router. Et kendt problem på den første generation var nemlig problemer med for lang afstand imellem Chromecast og Wi-Fi antennerne i routeren, og dermed blev produktet langsomt og ustabilt.

Læs også: Få perfekt forbindelse til din Chromecast

Selve Wi-Fi teknologien i den nye Chromecast er også blevet væsentlig forbedret. Nu understøtter den lille HDMI-dongle både 2.4 GHz og 5 GHz Wi-Fi 802.11ac, endda dual-band så der rigtigt kan komme fart på streamingen.

Den forbedrede hastighed har givet anledning til at satse på en hurtigere opstart af indhold. Således kommer der i en nær fremtid "Fast Play"-funktion til de applikationer, som udviklerne ønsker skal understøtte muligheden.

Afspiller film øjeblikkeligt
Med Fast Play buffer indholdet i baggrunden således, at når du trykker på "play-knappen" så starter indholdet øjeblikkeligt – hvordan spørger du?

Udviklerne kan med Fast Play implementeret i deres app forsøge at forudse det indhold du ønsker at se. Mens du læser teaser-teksten til en film, så buffer Chromecast indholdet i baggrunden, i tilfælde af du ønsker at se indholdet – hvis ikke, slettes det bufferede indhold.

Derudover bliver det også muligt at benytte stuens tv-skærm til mobiltelefonens spil med den nye Chromecast.

Den nye Chromecast Audio. (Foto: PR)
Den nye Chromecast Audio. (Foto: PR)

Genopliv dit gamle anlæg med Chromecast Audio
En af aftenens andre nyheder er Chromecast Audio, som kan tilsluttes enten direkte til dine aktive højtalere, eller bag på din forstærker eller reciever. Det sker via minijack-stik, RCA-stik eller optisk stik.

Læs også: Chromecast hitter i Danmark – presser Apple TV

Hvis man har højtalere placeret i flere rum, så kan Chromecast Audio også håndtere dette. Med "multi-room"-funktion synkroniserer Chromecast Audio afspilningen mellem alle enheder i huset.

Med udvidelsen af Chromecast familien har Google også lavet aftaler med flere store indholdsleverandører og dermed sikret sig et større kundepotentiale.

Læs også: DR TV app virker nu endelig med Chromecast

Blandt de mest nævnelsesværdige applikationer er helt klart Spotify, selvom det er en konkurrent til Googles egen tjeneste Play Music. Spotify kan caste lyden både til den nye Chromecast og Chromecast Audio.

Prisen er fastsat
Både den nye Chromecast og Chromecast Audio er allerede tilgængelig i den danske udgave af Google Play butikken. Prisen er stadig 35 dollars, men på grund af den stigende dollarkurs, betyder det, at vi nu må slippe 320 danske kroner for en Chromecast enhed.

Læs også: Nej, nej, nej Google – hvor er Chromecast i Google Fotos?

Den nye Chromecast kommer i tre farver; sort, rød og gul. Chromecast Audio kommer i sort, men med en gul minijack-stik som medfølgende tilbehør.

1 af 2 (Foto: PR)
2 af 2 Den nye Chromecast kommer i tre forskellige farver. (Foto: PR)
31 kommentarer
Vis kommentarer