TV-test: Se om 60 tommer er for meget til Panasonic CX750

Vi tester Panasonics nye 60-tommer tv, men er billedkvaliteten lige så god som på den billigere lillebror CX700? Læs testen her

Til hjemmet med den brede sofa er Panasonics store tv godt. (Foto: PR)
Til hjemmet med den brede sofa er Panasonics store tv godt. (Foto: PR)

Panasonics TX-60CX750E giver meget billede for pengene, men scorer ikke lige så højt på billedkvalitet som sin mere overkommelige lillebror, CX700.

Plus: Stort billede og masser af funktioner til en fornuftig pris gør Panasonic CX750 til et attraktivt tv. Det har også fremragende farvegengivelse, uanset om du sidder midt for skærmen eller ude til siden.

Minus: Selv om farvegengivelsen er jævn og fin, får vi ikke den samme wow-følelse af kontrast, lysstyrke og sortniveau. Panasonic-skærmen virker lidt blegere og fladere i billedet end det, den billigere CX700-serie kan præstere.

Pris: 21.995 kroner

Samlet vurdering (1-6): 5

Panasonic har gjort nogle ting for at forbedre brugervenligheden på deres tv’er i år.

Danskerne har ventet længe på Apple Watch, men fra den 25. september er det i handlen. Her er det Apple Watch Hermés. (Foto: AP) Gadgets - 21. sep. 2015 - kl. 08:47 Nu kommer Apple Watch til Danmark  

Bl.a. har de introduceret et nyt operativsystem i samarbejde med Mozilla. Firefox hedder det (ligesom Mozillas browser), og det er baseret på den åbne HTML5-standard, hvilket skal gøre det nemt for andre at lave apps, der passer til Panasonic-systemet.

I hvert fald i teorien.

For du må nok finde dig i at vente på nogle af de store apps, selv om Netflix og YouTube selvfølgelig er der nu.

God farvegengivelse
60CX750 har et LCD-panel af IPS-typen, der har både styrker og svagheder.

Farvegengivelsen er mindst lige så fin og nuanceret som hos lillebror, men 750-modellen når ikke helt op på den fantastiske kontrast og det flotte sortniveau, som lillebror fik så meget ros for. Billedet er faktisk mærkbart blegere, når man sidder lige foran skærmen.

Det mærkes især på moderne film som Edge of Tomorrow, der gør hyppig brug af stærke kontraster og effekter. Selv om opskaleringen fra Full HD til 4K-opløsning fungerer godt, kunne der have været mere smæld i billedet.

Læs også: Skønheden

Desuden er der et par andre ting, der trækker ned på helhedsindtrykket.

Skærmstørrelsen gør normalt, at billedprocessering og støj lettere ses, og her kan CX750 ikke sige sig helt fri.

Vores testeksemplar havde også et element af 'dirty screen effect', hvor en slags indpræget mønster kommer til syne, når der er meget lyse scener på skærmen. Igen et bevis på, at kvaliteten bliver endnu vigtigere, efterhånden som skærmstørrelsen øges.

Læs også: Udyret

Når det er sagt, så har 60CX750 stadig en masse at byde på.

Største model i serien
Det er den største model i 750-serien, og med 60CX750 og 55CX700 side om side endte vi næsten altid med at fokusere på det største af de to. Med et større billedareal kommer detaljerne lettere frem, og alle objekter på skærmen – det være sig skuespillere, vejrdamer eller Top Gear-biler – bliver mere imponerende at se på.

Vi skal selvfølgelig også nævne den største fordel, nemlig betragtningsvinklen. Når man bevæger sig lidt ud til siden for de to skærme, er situationen nemlig en helt anden. Her mister lillebror CX700 meget af sin ekstra kontrast, og farverne ser udvaskede ud. CX750 bevarer derimod et mere balanceret billede, selv ved langt skarpere betragtningsvinkler.

Lydkvalitet
Panasonic 60CX750 har ikke noget specielt overdådigt lydsystem, kun to simple fuldtone-elementer og 20 watt forstærkerkraft. Lydgengivelsen er klar og tydelig, men ikke specielt kraftig eller medrivende – der mangler noget punch i actionfilm og musikprogrammer.

Konklusion
60CX750 er et gennemgående godt tv, der giver et 'tilpas' stort billede og har de rigtige funktioner til en god pris. Billedkvaliteten er i højsædet, og på denne model har Panasonic prioriteret at give det bedst mulige billede ved en bred betragtningsvinkel.

Derfor kan det være et godt valg, hvis man har en bred sofa, hvor mange gerne vil se tv samtidig.

Læs hele testen hos Lyd & Billede.

7 kommentarer
Vis kommentarer