Usynlig holder til mobil og gadgets

Klik mobilen fast på instrumentbrættet eller fjernbetjeningen på lænestolens armlæn

Det kan være svært at finde en placering til mobilen på instrumentbrættet. Og en mobilholder er dyr og klodset. Hvis den overhovedet kan fås til de stadig flere forskellige modeller, der udskiftes lynhurtigt.

Det er ærgerligt, når smartphones f.eks. takket være udmærkede og billige (eller helt gratis) navigations-apps kan erstatte GPS’en i bilen eller agere musikafspiller derhjemme.

Læs også: Stik en digitaludgang i din computer

Neutron S er en anderledes og ret elegant løsning på problemet.

Så diskret er den magnetiske holder i Neutron S. Metalskiven, der klæbes på mobilen eller andre gadgets er endnu mindre.
Så diskret er den magnetiske holder i Neutron S. Metalskiven, der klæbes på mobilen eller andre gadgets er endnu mindre.
 

Der er tale om en universel gadgetholder, der er magnetisk og stort set usynlig. Holderen består af to dele: En magnetisk metalskive, der monteres på instrumentbordet, og en lidt mindre metalskive, på størrelse med en tokrone, der klæbes fast på bagsiden af mobilen med dobbeltklæbende tape.

Ud over at holde mobilen fast kan Neutron S i følge leverandøren bruges til at få styr på alle slags smågadgets. Man kan f.eks. klæbe sin tablet op på køleskabsdøren eller klikke fjernbetjeningen fast på reolen.

Læs også: Nye briller lader farveblinde se farver

Den danske distributør har haft så stor succes med Neutron S, at de lige nu må melde udsolgt, indtil de får nye forsyninger.

I mellemtiden kan man læse mere om Neutron S hos producenten Bungajungle, der startede Neutron S som et Kickstarter-projekt.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere