Verdens stærkeste strømper

Snart kan du putte fødderne i par sko, der er mere solide end almindelige sko, men blødere end strømper

I enhver sportsbutik, der bare følger lidt med moden, kan man få sig et par såkaldte 'barfodssko'. Både Nike, Vibram og flere andre mærker har deres version af disse helt minimalistiske sko. De er perfekte til alle typer sport, hvor du gerne vil være barfodet, men risikoen for at få skrammer på fødderne gør, at en sko er nødvendig.

Se også: 91-årig sigtet for kokainsmugling

Nu kommer modellen, der slår alle de eksisterende barfodssko med flere længder. Swiss Barefoot Company har nemlig netop lanceret en sko, der nærmere ligner en rumlignende uld-sok, som den ultimative barfodssko.

FYF, Free Your Feet, som skoen hedder, er lavet af en helt speciel type af 'uld', som kaldes Dyneema og er 15 gange stærkere end stål, men meget blødt. Det kan beskytte mod ekstreme temperaturer - både de kolde og de varme.

Materialet er fleksibelt, vandafvisende, ekstremt slidstærk – og selvfølgelig meget let. De føles som et par strømper, men er altså mere solide end et almindeligt par sko. Du kan, ifølge udviklerne, uden at mærke det, gå på skarpe sten, torne og andre hårde overflader.

Skoene er skabt til alle typer sport og aktivitet. Swiss Barefoot Company er i fuld gang med en Kickstarterkampagne, der skal bidrage til masseproduktionen af skoen og har allerede samlet mere end 50.000 kr ind. Swiss Barefoot Company forventer at sende de første FYF-sko på gaden til Oktober.

Hvis du allerede nu vil sikre dig et par, kan du støtte dem på Kickstarter.com og til gengæld få et par FYF sendt med posten.  

34 kommentarer
Vis kommentarer