Sådan bliver iPhone 6S

Opdatering af Apple-flagskibet klar til september, siger underleverandør

Det vakte stor begejstring hos Ekstra Bladets ekspertpanel da iPhone 6 blev lanceret.

Advarsel: Hvis du går og håber på, at Apple allerede i år lancerer en iPhone-model med nyt, banebrydende design, kan denne artikel kun gøre dig skuffet.

For skal man tro Taiwan-selskabet Pegatron, der producerer en stor del af Apples iPhones, så planlægger it-giganten at nøjes med at sende en mindre opdatering af de seneste modeller, 6 og 6 Plus, i handlen senere på året.

Dermed følger Apple deres hidtidige cyklus, hvor nye modeller lanceres med to års mellemrum, og hvor der de mellemliggende år kun føjes mindre opgraderinger til sortimentet.

Foto: All Over Tips og guides iPhone er den evige succes

I lighed med tidligere opdateringer kommer den nye smartphone til at få efternavnet 'S', og de første sendinger forventes at ligge klar på lageret til september - og ikke til foråret, som der tidligere har været spekuleret i på baggrund af premieren på Apple Watch, der ifølge tidligere meldinger kommer inden sommerferien.

'I produktionen af de første partier af iPhone 6S, der formentlig kommer i september 2015, forventer Pegatron for første gang at tegne sig for den største del af produktionen af 4,7-tommer-modellen,' skriver Pegatron i en udtalelse.

Dermed tyder alt også på, at de næste versioner af den populære smartphone ikke får yderligere vokseværk, men bevarer de nuværende mål. iPhone 6 har skærm på 4,7 tommer, mens 6 Plus måler 5,5 tommer.

Pegatron begyndte at producere iPhone, da 4S kom i handlen og har siden 2013 leveret de fleste iPhone 5C. Selskabets aktie steg 1,78 procent i kølvandet på meldingen om den kommende produktion af iPhone 6S.

Se også: iPhone 6-effekten: iOS vinder frem - Android går tilbage

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere