Er 'Brian Wheelchair' den sejeste dansker i Thailand?

Brian Jensen fra Herning er lam – og berømt i Thailand for at have opfundet en genial scooter-kørestol

Her kan du møde Brian Jensen

HUA HIN, THAILAND (Ekstra Bladet)

Den kom som en tyv i natten for 26 år siden. Lammelsen.

Da den nu 48-årige førtidspensionst Brian Jensen vågnede, var hans ben følelsesløse.

- Jeg kunne stadig gå. Men efter tre år var jeg totalt lam fra armhulerne og nedefter. Det var et noget dystert liv at vågne op til. For som klejnsmed og rejsemontør var jeg vant til at arbejde 100 timer om ugen.

Men Brian rejste sig mentalt, for lammelsen skulle ikke frarøve ham hans livskvalitet. Den genfandt han i den thailandske badeby Hua Hin, hvor EKSTRA mødte ham i myldretiden en mandag formiddag, hvor fjollede thailændere råbte ’Heeeey Brian Wheelchair’ (Brian Kørestol, red).

Idyl og godt humør kan snildt blive spoleret af strandsælgere og andre fidusmagere, som på en udspekuleret måde lykkes med at flå kunder. Arkivfoto: Morten Bjørn Jensen Vagthund Kæmpe guide: Få villa, sol og luksus for din folkepension

Lokal berømmelse

Køretøjet, som han selv har brugt seks måneder og 20.000 kroner på at konstruere, har givet ham betydelig lokal berømmelse. Den har en indbygget lift, så han kan snildt kan køre sin hånddrevne kørestol om bord.

- Den kan bakke ved hjælp af et bakgear baseret på en startmotor fra en bil. Køretøjet giver mig en fantastisk frihed. Og folk synes, den er sjov. De vinker og finder mobilen frem for at filme mig, griner Brian Jensen, der opholder sig i Hua Hin sammenlagt seks måneder årligt.

Ren nydelse

- Det er ren nydelse. Her har jeg langt mere social kontakt til andre, end når jeg de øvrige seks måneder bor i en lille flække uden for Herning, hvor jeg ofte bare sidder inde og kukkelurer foran min computer eller mit tv. Når jeg så skal ind til Herning for at få lidt liv, skal jeg pakkes ind i hue, handsker og stor jakke. Her kører jeg rundt i shorts og taler med alle.

Han fortæller, at her føler han sig ikke hæmmet. Tværtimod. Det tropiske klima har reduceret hans behov for smertestillende medicin betragteligt. Dermed også medicinens bivirkninger.

Nedtrappede medicin

- Allerede to dage efter, jeg kom herud, nedtrappede jeg mit medicinforbrug til det halve. Og jeg har hørt om mange, der sidder derhjemme med smerter om vinteren. Jeg forstår ikke, de gider, når de har muligheder for en bedre og mindre smertefuld tilværelse her. Spar lidt sammen, og kom herud til efteråret. Det giver et boost til kroppen, og så kan man klare sig i nogle måneder hjemme indtil man kan rejse herud igen, opfordrer han.

Her er leveomkostningerne lave. ’Brian Wheelchair’ lejer en handicap-venlig bolig med køkken-alrum, palmehave, terrasse, tre værelser og to badeværelser for 1600 kroner om måneden.

Matthias og den nye veninde Damm hygger sammen i strandbaren, hvor Damm arbejder. Foto: Christian Kloster Kup - 15. aug. 2015 - kl. 08:01 Sådan forsøgte thai-kvinde at ruinere Matthias

10 kroner for en middag

- Mange aftener sidder jeg bare og hygger med dansk tv ude på terrassen til midnat. Så spiser jeg friske frugter, måske lidt toast til morgenmad, og får i løbet af dagen et, måske to måltider ude. Jeg spiser det samme som thaierne og betaler under ti kroner for en god middag, siger den midtjyske single.

Selv om denne smilende, optimistiske herre problemfrit kunne finde en sød lokal kvinde, som også kunne bistå ham med det praktiske, foretrækker han mestendels sit eget selskab, når han ikke kører ud – eksempelvis til højst en enkelt drink på danskerbaren ’No Name’ i en af Hua Hins bargader.

- Jeg klarer alting selv. Vasker mig selv, gør selv rent, gør indkøb. Og jeg bryder mig ikke om fordommene. Nogle tror, mænd kun er her på grund af sexindustrien og pjat. Det er ikke noget, jeg benytter mig af.

104 kommentarer
Vis kommentarer