1000 dage for gammel mad i Rema1000

Rema1000 og Dagli'Brugsen solgte fødevarer, der blev for gamle i 2017

Varen, som Rema forsøgte at sælge, var langt mere end 1000 dage for gammel, helt præcist 1172 dage over holdbarhedsdatoen. Arkivfoto: Linda Johansen
Varen, som Rema forsøgte at sælge, var langt mere end 1000 dage for gammel, helt præcist 1172 dage over holdbarhedsdatoen. Arkivfoto: Linda Johansen

Som afsløret igen og igen i Ekstra Bladet flyder visse supermarkeder med gammel mad.

Et problem, der er så grelt, at også Fødevarekontrollen er begyndt at tjekke datomærker; noget som myndighederne ellers troede, butikkernes ansatte selv kunne overkomme.

Kaffe og kage
Men nej. Ustandseligt offentliggør Fødevarestyrelsens kontrolrapporter pinlige fund.

Forleden fandt man eksempelvis i Rema1000 på Lilledal 18 i Allerød Peter Larsen-kaffe, chokoladekage, mozzarella-ost, og rugbrødsmix, der for længst havde overskredet bedst før-datoen.

Her var også jordnødder, der blev for gamle i 2019. Og så var der gele-pulveret Melatin, der blev for gammelt i begyndelsen af det herrens år 2017.

1172 dage
Det var langt mere end 1000 dage for gammelt, helt præcist 1172 dage over holdbarhedsdatoen.

Endnu værre så det ud i Coops Dagli'Brugsen Askov ved Vejen.

Her fandt Fødevarekontrollen i sin stikprøve ikke færre end 29 forskellige varer, der var for gamle. I alt samlede Fødevarestyrelsens datojæger 161 levnedsmidler med overskredet holdbarhed. De vejede i alt 44,6 kilo.

Så gammel var maden i Dagli'Brugsen

  • 13 poser Melatin fra Tørsleffs på 40 gram, 22. august 2017
  • 1 flaske Frk. Friis fra Warwik på 50 cl, 23. september 2018
  • 4 poser frosne stikkelsbær fra Coop på 250 gram, 4. juni 2019
  • 1 bøtte pastasnack pot risotto with chicken, 75 gram, 1. januar 2020
  • 5 bøtter pastasnack pot bolognese, 69 gram, 1. februar 2020
  • 10 pakker økologisk nougat, 100 gram, 19. februar 2020
  • 5 glas økologisk kirsebærsauce, 400 gram, 2. april 2020
  • 2 poser tortilla chips fra Ânglamark, 125 gram, 13. maj 2020
  • 3 glas bean pate fra Urtekram, 180 gram, 7. maj 2020
  • 5 bøtter pastasnack pot napoli, 69 gram, 5. maj 2020
  • 1 bøtte mashed potato pulver, 50 gram, 14. maj 2020
  • 3 flaske økologisk pokal, Dansk Mikrobryg 50 cl, 15. maj 2020
  • 7 flasker Flindt fra Warwik, 50 cl., 2. maj 2020
  • 10 flasker Kraka fra Vikingespil Jels, 50 cl., 2. maj 2020
  • 6 flasker Mimer fra Vikingespil Jels, 50 cl., 2. maj 2020
  • 3 flasker Skafte fra Warwik, 50 cl., 12. maj 2020
  • 1 flaske India Pale Ale fra Jacobsen, 75 cl., 18. april 2020
  • 1 Citrus & hyldebær fra Den Gamle Fabrik, 380 gram., 5. april 2020
  • 3 poser Sweet moments fra Anton Berg, 157 gram, 16. juni 2020
  • 11 pakker økologisk mørk chokolade, 90 gram, 21. juni 2020
  • 16 dåser PilsnerUrquell fra Czech, 0.5 liter, 13. april 2020
  • 11 pakker frosen andebryst, 200 gram, 13. april 2020
  • 5 bøtter taffelsennep fra Coop, 250 gram, 28. maj 2020
  • 4 poser grissini snack fra Urtekram, 125 gram, 17. juni 2020
  • 6 bøtter pastasnack pot risotto with chicken, 75 gram, 1. april 2020
  • 8 bøtter ristede løg fra Ânglamark, 150 gram, 18. juni 2020
  • 12 flasker lys bøgeøl fra Varde Open Air, 50 cl, 18. juni 2020
  • 2 flasker mørk bøgeøl fra Varde Open Air, 50 cl, 13. juni 2020
  • 2 flasker dybsort porter fra Schiotz, 50 cl, 3. juni 2020

(Nogle varer havde overskredet holbarhedsdatoer på forskellige tidspunkter. I listen er medtaget de ældste tidspunker)

Sur smiley og bøde
Ældst var også i Brugsen Melatin (Ultimo 2017), men der var også øl, der blev for gammel i 2018 og frosne stikkelsbær, der blev for gamle sidste sommer. Sådan en omgang datosjusk blev takseret til en bidende sur smiley, dertil en bøde på 15.000 kr.

Se også: Afsløret igen, igen: Bunkevis af gamle fødevarer på hylderne

’Vi beklager den mangelfulde kontrol af datoer i Dagli’Brugsen Askov. Det er selvfølgelig uacceptabelt, at det er muligt at finde så mange forskellige varer med overskreden salgsdato,’ erkender Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

’Vi har siden, vi fik kontrolrapporten gennemgået butikken meget grundigt, for at sikre, at der ikke er flere dato-varer,’ lover han.

’Samtidig bruger vi anledningen til at skærpe opmærksomheden i alle vores butikker. Efter et ekstraordinært travlt forår er der grund til, at vi ser grundigt på, at der kun er friske varer i vores butikker,’ skriver han.

- Ikke godt nok. Vi gør indsats, lovede Rema1000, som slap med en sanktion i form af en mellemfornøjet indskærpelse.

Læs kontrolrapporten fra Brugsen her og rapporten fra Rema her.

283 kommentarer
Vis kommentarer