Advarsel: Fare for metalsplinter i børne-pålæg

Der er fundet metalsplinter i kødpålæg, og derfor trækkes varen nu tilbage

Frække Frederik-kødpølsen smiler, men kan alligevel blive en ond oplevelse. Foto: altogingenting.dk
Frække Frederik-kødpølsen smiler, men kan alligevel blive en ond oplevelse. Foto: altogingenting.dk

Dansk Supermarked har valgt at trække kødpålægget Vores Frække Frederik tilbage, fordi der er fundet metalsplinter i en af pakkerne med pølsen.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Vores Frække Frederik bliver normalt solgt i Bilka og Føtex, og hvis man har fået fingrene i en pakke med mindst holdbar til 03. juni 2016, opfordres man til at levere varen tilbage eller smide den i skralderen. Det kan nemlig ikke udelukkes, at der er andre pakker, hvor der kan være metalsplinter i.

Fødevarestyrelsen advarer om, at metallet kan skade både tænder, mundhulen og svælget, hvis man kommer til at sluge dem via kødpølsen.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen for at finde ud af, om personer er kommet til skade, efter de har spist Vores Frække Frederik.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere