Aldi i Danmark afsløret i fupnummer: - Vi har tabt

Discount-kæden påstod i strid med sandheden, at mælken var garanteret gmo-fri

Aldi påstod, at mælken var garanteret gmo-fri. Det drejede sig om det foder, som køerne havde spist - som så alligevel ikke var garanteret gmo-frit.
Aldi påstod, at mælken var garanteret gmo-fri. Det drejede sig om det foder, som køerne havde spist - som så alligevel ikke var garanteret gmo-frit.

Efter mere end halvandet års krig mod fødevaremyndighederne har Aldi i Danmark lidt et smerteligt nederlag.

Discountkæden havde i pressen, i tilbudsaviser, på mælkekartoner og på sit website gjort et stort nummer ud af at anprise mælkeprodukterne som 'garanteret gmo-fri' - altså 100 procent fri for genmodificeret indhold.

Men det var fup, for ingen køer kan fodres med foder, der er 100 procent gmo-frit. Foderet kan indeholde op til 0,9 procent gmo, og det skrev Aldi intet om.

Logoet, som forbrugerne blev anbefalet at kigge efter, var fup.
Logoet, som forbrugerne blev anbefalet at kigge efter, var fup.

Markedsføringen blev første gang påtalt af Fødevarestyrelsen i begyndelsen af 2017, men Aldi strittede imod og klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som nu har givet Fødevarestyrelsen ret.

'Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at mærkningen, på mælkekartonerne med 'Garanteret gmo-fri' i sammenhæng med 'mælk fra køer der får gmo-frit foder, er vildledende, idet det giver den almindelige forbruger en forventning om, at produktet og det anvendte foder til køerne er 100 % fri for gmo, hvilket ikke er tilfældet, idet gmo-foder må have et indhold på op til 0,9 % utilsigtet og uundgåeligt gmo', skriver nævnet.

'Erkender at vi har tabt sagen'
Aldis vicedirektør, Thomas Hedegaard Bang, skriver til Ekstra Bladet, at kæden 'på ingen måde har haft intention om at lave vildledende markedsføring'.

'Vi har været overbeviste om, at vi agerede i overensstemmelse med reglerne. Vi har en rigtig god dialog med Fødevarestyrelsen og erkender, at vi har tabt sagen, og følger naturligvis anvisningerne.'

Effektiv fødevareproduktion
Mennesker har gennem årene ved hjælp af gmo gradvist ændret den genetiske sammensætning på afgrøder, så de bliver mere effektive at producere i takt med klodens stigende behov for fødevareressourcer.

Eksempelvis er den hvede og den majs, vi dyrker i dag, forskellig fra planternes oprindelige vilde stamformer.

En af fordelene er, at man kan begrænse mængden af sprøjtegift, fordi man med gmo har splejset et protein ind i planterne, som gør dem mere modstandsdygtige over for insekt-, svampe- og bakterieangreb.

Hverken usunde eller giftige
Selvom visse forbrugere og miljøorganisationer hader gmo, er der ifølge professor og leder af Afdeling for Plantefysiologi Stefan Jansson ingen risiko.

- Der er ingen eksempler på, at gmo-afgrøder er usunde eller giftige at spise, siger eksperten fra Umeå Universitet i Sverige til Videnskab.dk.

- Hvis vi ser på fødevaresikkerhed og en mere bæredygtig produktion af landbrugsafgrøder, så kan genredigering tværtimod spille en vigtig rolle i at redde verden. Vi kan skabe afgrøder, som kræver mindre gødning og mindre sprøjtegift, siger han.

Læs hele kendelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet her. Læs Fødevarestyrelsens kontrolrapporter her og her.

292 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen