Hestekødsfirma sælger igen kødboller

Testresultater frifinder de populære 'köttbullar', som bliver solgt i eksempelvis Ikea

(screendump)
(screendump)

Sveriges største familieforetagende i fødevarebranchen Familien Dafgård sælger nu igen sine populære 'köttbullar'. Firmaet havde ellers standset salget af udvalgte oksekødsprodukter efter, at der blev fundet hestekød i et parti kødboller i Ikea.

Se også: Hestekød i Ikea-kødboller

Siden har Familien Dafgårds produkter undergået grundige dna-analyser, og resultatet frifinder indtil videre fire produkter - heriblandt kødbollerne. To produkter bliver stadig undersøgt.

- Udredningen besværliggøres og kompliceres af, at der er meget små mængder hestekød indblandet. Men vi gør hele tiden fremskridt, siger direktør Magnus Dafgård.

Familien Dafgård, som sælger mange forskellige færdigretter produceret i den lille svenske by Källby lidt uden for Lidköping, overtog for nogle år siden leveringen af kødboller til Ikeas varehuse rundt om i verden. I sidste uge kom det frem, at tjekkiske myndigheder havde fundet hestekød i et parti kødboller solgt i Ikeas varehus i Prag. Efterfølgende har flere varehuse rundt om i verden - heriblandt i Danmark - fjernet kødbollerne fra hylderne.

Se også: Ikea stopper salg af kødboller i Danmark

Familien Dafgård håber, at de igangværende analyser kan være med til at genoprette firmaets omdømme.

- Dafgård fortsætter den udredning, som blev sat i gang, da mistanken om hestekød i vores produkter først opstod, tilføjer Magnus Dafgård.

De fire Dafgård-produkter, som foreløbigt er frifundet og igen til salg er 'Biff Mozarella', 'Farfars köttbullar - på frys', Farfars köttbullar - på køl' og 'XL - Biff Bearnaise'. De to produkter, der stadig undergår analyser er 'Farfars pannbiffar' og 'XL - Lövbit'.

Se også: Ingen spor at hest i Ikeas kødboller



Se også: Ikea-pølsen ramt af hestekødsmistanke



Se også: Hestekødsleverandør: Vi er udsat for kriminel handling

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere