Hestekød i Ikea-kødboller

Der er fundet hestekød i møbelgigantens kødboller ved en undersøgelse foretaget af en afdeling af fødevaremyndighederne i Prag

De såkaldte 'kötbullar' fra den svenske møbelgigant Ikea er nu også ramt af kødskandalen (Foto: Screendump)
De såkaldte 'kötbullar' fra den svenske møbelgigant Ikea er nu også ramt af kødskandalen (Foto: Screendump)

Hestekødsskandalen fortsætter ud over stepperne, og har nu ramt, hvad der må siges at være en moderne klassiker indenfor genren cafeteria-mad: Ikeas svenske kødboller.

Tjekkiske myndigheder har fundet udeklareret hestekød i svenske kødboller, der serveres i møbelgiganten Ikeas restauranter, rapporterer det tjekkiske nyhedsbureau CTK.

Se også: Hestekød med medicin solgt i Frankrig

Ifølge ABC News er der i alt 760 kilo kødboller blevet forhindret i at komme på hylderne i Tjekkiet oven på hestekødsfundet.

Om der også er fundet heste-hak i kødbollerne i andre lande, fremgår ikke, og Ekstra Bladet har indtil videre ikke kunne få en kommentar fra hverken Ikeas danske eller svenske hovedkontorer.

Over for svenske Aftonbladet.se bekræfter Ikeas pressechef Sara Carlsson her til formiddag, at Ikeas kødboller almindeligvis fremstilles i Sverige.

Se også: Et ton hestekødsburgere fundet i dansk ferieparadis

Kødbollerne til de fleste af de Europæiske varehuse produceres ifølge Aftonbladet.se af den svenske storproducent Familjen Dafgård, som producerer flere forskellige færdigretter - heriblandt færdiglavet lasagne og kødboller.

Om de tjekkiske hest/oksekødsboller også stammer fra Familjen Dafgård er dog endnu ikke bekræftet, men hvis det er sandt er det første gang, der findes udeklareret hestekød i oksekødsprodukter fremstillet i Sverige.

Ekstra Bladet afventer en kommentar fra Familjen Dafgård angående sagen.

I Danmark har Fødevarestyrelsen nu taget kontakt til Ikeas danske afdeling for at undersøge, om der kan være risiko for, at hestekødet også er solgt i butikkerne herhjemme, oplyser beredskabschef Kim Sigsgaard til ekstrabladet.dk.

Ekstra Bladet følger sagen..

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere