Tyve stjal seks ton dyrt kød

Seks ton oksekød af bedste og ypperligste kvalitet er blevet stjålet fra Hadsund Kreaturslagteri på en usædvanlig fræk måde

Mørbrad og andet dyrt kød i rå mængder blev stjålet fra et kreaturslagteri i Hadsund. (Foto: Colourbox)
Mørbrad og andet dyrt kød i rå mængder blev stjålet fra et kreaturslagteri i Hadsund. (Foto: Colourbox)

To tyve slæbte og lastede stille og roligt den store mængde kød - ikke mindst eksportklar mørbrad og filet - ind i deres medbragte kassevogn, mens rengøringspersonalet var i fuld gang på slagteriet.

Se også: 'Død' kalv vågnede op midt i slagtning

Det skete onsdag aften mellem klokken syv og otte, men først i dag fredag er kødtyvenes udbytte endelig gjort op. Det oplyser DR Nordjylland.

- Og det er bestemt ikke noget amatørarbejde, siger kriminalassistent Erling Lyngby Lauersen fra lokalpolitiet i Himmerland til DR Nordjylland. De har virkelig været cool, og de må næsten have været kendt med slagteriet på forhånd.

Se også: Mistanke: Slagtere sælger optøet kød som ferskt

Kravlede ind
I følge slagteriets direktør kan tyvene været kommet ind ved at kravle ind gennem et transportbånd til pakkeriet eller ved at kravle ind over en lukket port, som for udluftningens skyld er udstyret med nogen gummilammeller øverst. Herefter har de så lukket porten op, og så ellers brugt en palleløfter til at transportere de mange tons kød ud til bilen, som holdt ved en rampe.

Se også: Verdens mest groteske bøf

Erling Lyngby Lauersen beskriver bilen som en 3500 kilos kassevogn med spoiler på taget - en spoiler som rækker langt bagud ind over vognen. Den er hvid og har med en last på seks tons set meget overlæsset ud. Desuden kørte den med såkaldte papagøje-nummerplader.

Derimod bed rengøringspersonalet ikke mærke i de to tyve, selvom de arbejdede et stykke til med læsningen. De anede simpelthen ikke uråd.

0 kommentarer
Vis kommentarer