En ommer for Joe & the Juice

Fødevaremyndighederne har givet dumpekarakter til flere lidt for saftige navne på juicekædens drikke

Kaspar Basses juicekæde har uheldigvis brugt penge på at få registreret nogle juicenavne, som fødevaremyndighederne mener er ulovlige i forhold til EU-reglerne. (Foto: Finn Frandsen)
Kaspar Basses juicekæde har uheldigvis brugt penge på at få registreret nogle juicenavne, som fødevaremyndighederne mener er ulovlige i forhold til EU-reglerne. (Foto: Finn Frandsen)

Det er ikke i orden at sælge juice-varianter med navne som 'Go Away Doc', når det ikke kan dokumenteres, at juicen rent faktisk kan holde sygdom fra døren. Det er heller ikke lovligt at sælge noget med navnet ’Strong bones’, medmindre indholdet reelt styrker knoglerne.

Derfor har den fremadstormende juicekædens smiley fået et hak nedad, og det er en af de voksne hos Joe & the Juice, direktør Kaspar Basse, ikke tilfreds med, skriver Berlingske Business.

Tidligere har kædens sure smileyer bundet i problemer med hygiejnen, men mellemfornøjelsen kan altså også stamme fra andre lovovertrædelser som uholdbare anprisninger.

Læs også:

Se også: Endnu en sur smiley til Joe & the Juice

Og så er der også en anden ting direktøren er sur over. Juicekæden har nemlig også brugt i hundredetusindvis af kroner på at registrere de omstridte varenavne, hvor indholdet altså ikke kan leve op til de forførende titler, og fødevaremyndighederne har vurderet, at navnene overtræder EU-lovgivningen om ’anprisning af produkter’. Når produkter lover at kunne gøre noget godt for helbredet, skal den påstand kunne dokumenteres.

Læs også:

Fødevarekontrollens besøg var ikke sjovt for Joe & the Juice i Københavns Lufthavn. En cafe som kæden er i gang med at udvide. (Foto: Kristian Linnemann) Fødevarer - 22. jun. 2011 - kl. 08:07 Joe & the Juice får kæmpebøde

Til avisen siger direktøren, at det er ’fuldkommen idiotisk’ at fødevaremyndighederne bruger kræfter på at sørge for, at EU-lovene bliver overholdt.

Tidligere har juicekæden også haft knas med myndighederne. De unge ansatte fik ikke altid løn og da slet ikke pension. De havde uanstændige arbejdsforhold, og så blev de også instrueret i, hvordan et kritisk kontrolbesøg fra fødevaremyndighederne skulle håndteres.

Læs også:

Se også: Juicekæde driver rovdrift på ansatte

Joe & the Juices har klaget over fødevarekontrollens afgørelse.

Læs mere om reglerne for anprisning her

Hvad synes du? Er det i orden at sælge juice med navne som 'Go Away Doc', 'Strong Bones' og 'Stress Down'? Skriv din kommentar herunder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere