Slagtere blander gris i okse-hak

Mindst 20 slagterier fusker med hakket kød, afslører ny fødevarekontrol. Især supermarkederne er synderne

Der er gris i okse-hakken hos rigtig mange supermarkeder, viser Fødevarestyrelsens stikprøve. (Foto: Colourbox)
Der er gris i okse-hakken hos rigtig mange supermarkeder, viser Fødevarestyrelsens stikprøve. (Foto: Colourbox)

Selv om forbrugerorganisationer, fødevareministre og fødevarekontrollen i årevis har skældt ud på slagtere, der bryder loven ved at blande billigt svinekød i okse-eller lammekødet, så fortsætter de med at snyde forbrugerne. Det skriver 24timer.

LÆS:

Se også: Danish Crown snuppet i kødfusk

Mindst 20 danske slagterier og supermarkedsslagtere er trods gentagne kødskandaler de seneste år netop blevet afsløret i det, som fødevareekspert Orla Zinck betegner som 'regulært kødfusk'.

- Enhver ved, at svinekød er billigere end oksekød. Derfor svindler de. Jeg har svært ved at forestille mig, at det skyldes, at slagterne stadig ikke kan finde ud af at rengøre kødhakkerne, for det er meget let gjort, siger Orla Zinck.

Den ulovlige sammenblanding af kødtyper er blevet afsløret i en kontrolkampagne,som Fødevarestyrelsen de seneste par måneder har gennemført.

LÆS:

Se også: Eks-ansat hos kødgrossist dømt for kødfusk

Især galt i supermarkedet
Især supermarkedsslagtere har bevidst eller ved en fejl blandet kødtyper.

- Det er meget problematisk, at slagterne fortsat blander en billig vare i en dyr vare, og at svinekødet er noget, som mange forbrugere af forskellige årsager ikke spiser, siger Camilla Udsen, Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder.

LÆS: Se også: Madministeren: Det går da godt Madministeren: Det går da godt

Beskidte kødhakkere
Fødevarestyrelsens kontroller har også afsløret adskillige beskidte kødhakkere. Danske Slagtermestres formand, Leif Wilson Laustsen, slår fast, at ingen slagtere bør gå på kompromis med forbrugernes tillid.

- Den fagligt kompetente slagtermester ved, at kødtyper skal holdes adskilt. Og der skal ikke være svinekød i oksekødet, for det er udtryk for en lemfældig omgang med råvarerne, siger han.

Han betvivler dog, at nogen slagtere skulle have snydt for at opnå en økonomisk gevinst.

SuperBest oplyste onsdag til 24timer, at kædens slagtere fremover producerer hakket svinekød på én kødhakker og oksekød på en anden.

0 kommentarer
Vis kommentarer