Danskerne hader rødbedeafgiften

Der skal ikke sukkerafgift på yoghurt, syltede rødbeder, asier og rødkål, hvis man spørger danskerne. Eksperter mener, at sukkerafgift gør os mere usunde

Det kan blive en dyr fornøjelse at lægge farver på leverpostejen. Politikerne vil lægge sukkerafgift på for eksempel rødbeder, men det er en dårlig idé, mener danskerne. (Foto: Colourbox)
Det kan blive en dyr fornøjelse at lægge farver på leverpostejen. Politikerne vil lægge sukkerafgift på for eksempel rødbeder, men det er en dårlig idé, mener danskerne. (Foto: Colourbox)

Det kan blive dyrt at pynte leverpostejsmaden. Regeringen vil nemlig fra næste år lægge en afgift på blandt andet rødbeder og andre syltede fødevarer, der indeholder sukker. Det skal også ramme frugtyoghurter, syltetøj og ketchup.

Det synes danskerne er en rigtig dårlig idé, skriver avisen 24timer.

Ifølge en undersøgelse, som erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer har foretaget, mener kun en procent, at politikernes afgiftsblok skal ramme såkaldte survarer som syltede agurker og rødbeder.

Fedtafgiften hjælper ikke
De færreste erklærer sig enige i, at syltede frugter – for eksempel syltetøj – skal være dyrere. De tæller blot tre procent af de adspurgte.

Lidt flere mener, at det er rimeligt, at yoghurt bliver pålagt afgiften. Det mener fem procent.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sunde børnesnacks er sukkerbomber

Mens mange danskere vender sig mod sylteafgiften, accepterer 30-50 procent, at slik, chokolade, sodavand og is bliver dyrere.

- Det viser, at befolkningen har regnet ud, at folkesundheden ikke forbedres mærkbart ved, at de undlader at lægge rødbeder på leverpostejmaden. Den giver ikke mening. Regeringen har befolkningen og fornuften i mod sig, siger Claus Søgaard-Richter, direktør i Landbrug og Fødevarer, til 24timer.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bror Price: Fedt-skat giver ingen mening

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), der satser på at få godt en milliard sukkerafgift-kroner i statskassen, er – måske ikke overraskende – uenig:

- Det er usundt at spise for meget sukker – uanset om det kommer fra slik, chokolade eller er tilsat i andre fødevarer som eksempelvis asier og rødbeder, skriver Thor Möger Pedersen i en e-mail til 24timer.

Marmelade er også sundt
En dansker spiser hvert år i gennemsnit 40 kilo sukker. Kun et kilo kommer fra de 2,6 kilo marmelade, som danskerne i snit spiser, mens kun 21 gram kommer fra for eksempel syltede rødbeder.

LÆS OGSÅ:

Se også: Frugt og cola er lige slemt for tænderne

Claus Søgaard-Richter tvivler på, at sukkerafgiften rykker ved folkesundheden. Han mener ikke, at fedtafgiften har ændret danskernes forbrug og vaner mærkbart.

Hvis loven som forventet vedtages, træder den i kraft 1. januar 2013. Det ligger fast, at yoghurt og survarer får afgiftssmæk, men derudover er det uvist hvilke fødevarer, der bliver dyrere.

Hvad synes du om sylteafgiften? Skriv din kommentar nedenfor.

0 kommentarer
Vis kommentarer