VTEC koster toårig livet i Tyskland

Toårig tysk dreng er det hidtil yngste offer for VTEC-bakterien. 100 venter på ny nyre på grund af sygdommen

For første gang er et lille barn blevet offer for den livsfarlige tarmbakterie VTEC, oplyser tyske myndigheder.

En toårig dreng fra byen Celle i Niedersachsen døde natten til tirsdag af nyresvigt og hæmolytisk anæmi, det vil sige nedbrydning af de røde blodlegemer.

Han havde i de seneste dage været indlagt på intensivafdelingen på et hospital i Hannover.

Drengens far og 10-årige bror har også været syge bakterien, men er kommet sig, oplyser en talsmand for de lokale sundhedsmyndigheder til Cellesche Zeitung.

37 døde af baktierien
Med det seneste dødsfald er i alt 37 mennesker blevet ofre for den farlige bakterie, som ifølge tyske myndigheder stammer fra bønnespirer fra en gård i det nordlige Tyskland.

Ifølge det tyske Robert Koch institut ser VTEC-epidemien imidlertid ud til at have toppet.

I løbet af de seneste dage er der registreret betydeligt færre nye tilfælde end de foregående dage, oplyser instituttet tirsdag.

Omkring 3255 mennesker er blevet syge af bakterien, der har spredt sig til 14 europæiske lande samt USA og Canada, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Af dem er 781 personer særligt hårdt ramt og risikerer nyresvigt.

- Omkring 100 personer er så svækkede i nyrerne, at de har brug for en transplantation eller skal gå i dialyse resten af livet, siger professor i sundhedsøkonomi Karl Lauterbach til Bild Am Sonntag.

I forvejen står omkring 8000 tyskere på venteliste til at få en ny nyre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere