Gasset tarteletfyld trukket tilbage

Fødevarestyrelsen tilbagekalder et parti tarteletfyld med Beauvais, som har udviklet luft i dåserne

Tarteletfyldet fra Beauvais har gasset sig lidt for meget i dåsen, og derfor bliver det nu kaldt tilbage. (Foto: Johnny Frederiksen)
Tarteletfyldet fra Beauvais har gasset sig lidt for meget i dåsen, og derfor bliver det nu kaldt tilbage. (Foto: Johnny Frederiksen)

Hvis du har købt en dåse tarteletfyld med kylling fra Beauvais, og synes, den ser lidt rundere ud end da du købte den, så tjek lige datoen.

Producenten trækker nu et parti tarteletfyld tilbage fra markedet, fordi der er 'konstateret luftudvikling i nogle af dåserne', skriver Fødevarestyrelsen.

Påvirker smag og lugt
Luftudviklingen i dåserne påvirker ifølge fødevarestyrelsen smagen og lugten af tarteletfyldet samt holdbarheden. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at produktet er 'uegnet til menneskeføde'.

Der er dog ingen grund til bekymring, hvis man er kommet til at spise af tarteletfyldet, for det er ikke sundhedsfarligt.

Tjek datoen
Det drejer sig om 550 grams dåser af 'Beauvais tarteletfyld med kylling', med produktionsdato 07.03.11 og mindst holdbar til JAN 2016.

Har du købt dåserne, kan du levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt, og få dem byttet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere