Ni danskere smittet af diarré-agurker

I alt døjer fire danskere nu med nyresvigt, efter de er blevet smittet med kolibakterier efter ophold i Tyskland

Uskyldige ser de ud, men agurkerne på dette marked i Hamborg kan være dødbringende. (Foto: AP)
Uskyldige ser de ud, men agurkerne på dette marked i Hamborg kan være dødbringende. (Foto: AP)

Agurker forurenet med colibakterier fortsætter med at få danskere ned med nakken.

I alt er der nu seks kvinder og tre mænd, der er blevet smittet. Ud af de ni bakterieofre, har de fire nyresvigt. Det er alle voksne mennesker i alderen 40-70 år. Selvom det er kritisk, når nyrerne svigter, er alle fire uden for livsfare.

Læs også: Flere dødsofre for bakterie-agurk

- Det er vigtigt at understrege, at alle ni har opholdt sig i kortere eller længere tid i Tyskland. Der er derfor intet, der tyder på, at danske forbrugere generelt er i farezonen, siger overlæge ved Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, i dag til ekstrabladet.dk.

Læs også: Sådan undgår du den farlige tarmbakterie

Danske agurker fra en bestemt grossist er i øjeblikket ved at blive undersøgt af Fødevarestyrelsen, da der er en mistanke om, at de kan være forurenede.

- Vi har resultatet af vores prøver på tirsdag, siger fødevareberedskabchef Kim Sigsgaard til ekstrabladet.dk.

Læs også: WHO: Bakteriesygdom spreder sig hurtigt

Fra de testede agurker tages bakterier, der sidenhen opbevares lunt, så de formerer sig, og efterfølgende kan det slås fast, om den frygtede VTEC-bakterie er fundet på agurkerne. Den dom afsiges altså tidligst tirsdag.

Læs også: Farlige agurker - nu også i Danmark

Fødevarestyrelsen advarer mod at spise rå tomat, agurk og bladsalat fra Tyskland samt rå agurker fra Spanien.

I Tyskland har otte mennesker måttet lade livet, hvoraf de syv er kvinder.

Sådan genkender du den farlige tarmsygdom

Her kan du se, hvad du skal være opmærksom på:

* Symptomer: Akut maveinfektion, ofte med svære mavesmerter. Hos cirka en tredjedel ses frisk blod i afføringen. Svære tilfælde kan resultere i nyresvigt, der er livstruende. Specielt børn med VTEC-infektion er i risiko for dette. Svær sygdom er ofte ledsaget af påvirkning af centralnervesystemet. På grund af den risiko betragter sundhedsmyndighederne VTEC med særlig alvor.

* Forekomst: VTEC er den mest almindelige årsag til akut nyresvigt hos børn under 15 år.

* Smitteveje: Sygdommen smitter fra person til person eller via drikke- og badevand. Smitten kan også foregå gennem fødevarer for eksempel i køleskabet, som er blevet forurenet med afføring fra dyr eller mennesker. Bakterien findes først og fremmest i raske drøvtyggere.

* Behandling: Man skal undgå at blive behandlet med antibiotika eller tarmstoppende midler (som eksempelvis Imodium), da det kan forøge risikoen for akut nyresvigt hos børn.

Kilde: Statens Serum Institut.

1 af 2 Fødevarestyrelsen har tidligst på tirsdag svar på, om agurkerne fra den fynske grossist indeholder VTEC-bakterien, som her er fotograferet i Tyskland. (Foto: AP)
2 af 2 Uskyldige ser de ud, men agurkerne på dette marked i Hamborg kan være dødbringende. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer