Mick og ansjosmysteriet

Kunne du tænke dig at spise en pizza med smeltet ost og marineret sild? Nej vel. Hvorfor gør du det så?

Hvorfor kan redaktørerne af kogebøger ikke  finde ud af, at danske ansjoser slet ikke er  ansjoser, men brisling? spørger Mik Schack. (Foto: Mik Schack)
Hvorfor kan redaktørerne af kogebøger ikke finde ud af, at danske ansjoser slet ikke er ansjoser, men brisling? spørger Mik Schack. (Foto: Mik Schack)

'Det gør jeg da heller ikke, det er ansjoser', svarer du sikkert. 'I Italien kommer de jo ansjoser på deres pizza. Og der står også i opskrifterne i Danmark, at der skal ansjoser på'.

Det er netop her, kæden falder af. I de fleste opskrifter på dansk står ansjoser anført som muligt fyld på pizzaer. Ligesom der i mange kogebøger også står, at brændte peberfrugter kan strimles og med fordel lægges i olivenolie med lidt hvidløg og et par ansjosfileter for at gøre dette vidunderlige tilbehør endnu mere delikat.

Der er bare det ved det, at det bliver misforstået. Det med ansjoserne.

Det er ellers kogebogsredaktørernes opgave at undgå den slags. Men tilsyneladende er de fleste danske af slagsen temmelig uvidende om de faktiske ansjosforhold, siden de lader misforståelserne florere frem for at begrænse dem.

Ansjoser er nemlig ikke ansjoser. I hvert fald ikke som de oprindeligt var ment i de eksempelvis franske, spanske eller italienske originalopskrifter, som redaktørerne har oversat til dansk.

Ansjos bliver oversat til ansjos, selv om en ansjos i Middelhavslandene er små, hårdt saltede fileter af ansjosen, som lever i lunt vand i Middelhavet og det østlige Atlanterhav. De kan købes saltede i bøtter på markederne og i glas eller små dåser med olivenolie.

De fås også viklet om kapers. De kaldes sardeller på dansk, og skal være lyserøde og ikke grå, som de fleste ellers når at blive i de danske butikker, fordi for få danskere ved, hvad de skal bruges til, og de derfor står for længe.Disse ansjosfileter forekommer lige fra salte til meget salte. De kan udvandes om nødvendigt og bevarer alligevel den umiskendelige smag, som løfter pizza og brændte peberfrugter og andet op i et endnu højere kulinarisk niveau.

Et niveau, det hurtigt kommer ned fra igen, når man så kommer danske ansjoser på i stedet for. Det er nemlig slet ikke ansjoser, men brisling, som lægges i sukker-eddikelage med krydderier ligesom marinerede sild.

Producenterne kalder dem alligevel ansjoser, selv om de ikke er det. Vi kalder også de helt små brislingefileter for benfri sild, selv om det heller ikke er sild. Det er lige til at blive forvirret af. Hvilket netop er kogebogsredaktørernes opgave at udrede.

Bedre bliver det heller ikke, når importørerne af de små salte ansjosfileter i olie på dåse heller ikke ved, hvad de har med at gøre, og skriver på dåsen, at indholdet ud over at bruges på pizza og i cæsarsalat også kan bruges på toppen af wienerschnitzel, i Janssons fristelser, på æggemad og leverpostej. Gu' kan de ej! Det er benfri sild, man bruger til det. Altså de marinerede brislinger, som vi fejlagtigt kalder ansjoser.

De salte ansjoser bør konsekvent oversættes til 'sardeller' for at undgå yderligere ødelæggelser af maden.

Hermed skulle det være sat på plads.

Bortset fra at Sønderjysk Sardel absolut ikke er en ansjos, men en leverpølse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere