Danskerne køber flere økologiske varer

Finanskrisen formår ikke at dæmpe danskerne lyst til økologi. Trods længere til pengepungen, så fortsætter den økologiske vækst

Der ryger stadig økologiske varer ned i danskernes indkøbskurve, når de handler ind i supermarkederne.

De nyeste tal fra virksomheder og butikskæder viser, at salget af økologiske fødevarer igen er i vækst. Det melder Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

- Danskerne holdt fast i deres køb af økologiske fødevarer under finanskrisen. Det skete udfra en prioritering af noget så nært som gode, naturlige fødevarer til familien uden unødig kemi. Nu hvor krisen begynder at slippe sit tag i danskerne, lægger forbrugerne endnu flere økologiske fødevarer i indkøbskurven. De nyeste tal viser tydeligt, at økologien igen er i vækst, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.

Hos Coop, der står bag SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma, oplevede man en slutspurt i økosalget i de sidste måneder af 2009. Det gav en samlet vækst på fem procent over hele året. En vækst, der er fortsat ind i det nye år.

- Alle Coop-kæderne oplevede vækst på økologi i 2009, og over de seneste tre måneder (november, december og januar) har vi haft en samlet vækst på økologi på 11 procent i Coop, siger Katrine Milman, der er Coops miljøchef

Mælk sælger bedst
Det er især økologisk mælk, forbrugerne hiver ned fra hylderne. Det mærker man hos mejerigiganten Arla. Sidste kvartal af 2009 oplevede Arla syv procent højere efterspørgsel på økologisk mælk i forhold til samme periode året før.

- Dels har chokeffekten af finanskrisen lagt sig, og dels er prisforskellen mellem den billigste konventionelle mælk og økologisk mælk ikke for stor. Endelig har øget kommunikation og markedsføring af økologiske mejeriprodukter fra både Arla og de andre mejerier bidraget til at genetablere den positive udvikling, lyder forklaringen på væksten fra Annette Kalle, marketingsansvarlig for økologi i Arla.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i Forbrug
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen