Skraldemad på nettet

Facebookgruppe giver supermarkeder kamp til stregen, når den tipper danskere med, hvor de kan finde kasseret mad

En facebookgruppe viser dens medlemmer vej til steder, hvor man kan finde kasseret mad. Supermarkeder forsøger at undgå madtyveriet ved at sætte lås og slå på containere. (Arkivfoto)
En facebookgruppe viser dens medlemmer vej til steder, hvor man kan finde kasseret mad. Supermarkeder forsøger at undgå madtyveriet ved at sætte lås og slå på containere. (Arkivfoto)

'Vi skraldere udnytter den dejlige, bortkastede mad i stedet for at støtte samfundets overproduktion'. Sådan står der på velkomstsiden på Facebook, hvor flere end 1000 medlemmer er samlet for at give hinanden tip om, hvor i nærområdet man finder de lettest tilgængelige containere med kasseret mad. På siden gratismad.com kan medlemmerne plotte de forskellige supermarkeder ind på et kort og tilføje detaljer om hvilken type mad, der findes, og hvornår det er bedst at komme forbi containerne. Det skriver DAGBLADET Køge.

Låser containere
Coop Danmark har taget konsekvensen og givet alle butikker påbud om at låse containerne og hegne dem ind.

Regionsdirektør i Fakta, Bo Rønnest, ønsker ikke at kommentere problemet, mens Brian Seemann, salgsdirektør i Netto Danmark, tager kritikken til sig.
- Vi er i bund og grund kede af problemet, som vi forsøger at komme til livs ved at låse containerne og sætte hegn op rundt omkring dem. Der er jo en grund til, at vi smider tingene ud, og vi ønsker bestemt ikke, at nogen skal blive syge af vores mad, siger Brian Seeman til DAGBLADET Køge.

Er det okay at stjæle supermarkedernes kasserede mad? Skriv i kommentarfeltet neden for.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen