Mild straf for kød-sjusk i Bilka

Sagen om de ældre oksestege i ung emballage ligner mest en smutter, konkluderer Fødevareafdeling Ringsted

- Vi har gennemgået de fysiske forhold og papirerne i butikken og stillet spørgsmål, og konklussionen er, at der var tale om en smutter, siger Henning J. Knudsen, der er fødevarechef i Fødevareafdeling Ringsted. (Foto: Per Rasmussen)
- Vi har gennemgået de fysiske forhold og papirerne i butikken og stillet spørgsmål, og konklussionen er, at der var tale om en smutter, siger Henning J. Knudsen, der er fødevarechef i Fødevareafdeling Ringsted. (Foto: Per Rasmussen)

Fødevareafdeling Ringsted har undersøgt sagen om de 50-60 forkert mærkede oksestege i Bilka i Næstved. De vakuumpakkede stege blev på mystisk vis pakket ind i ny emballage og forsynet med en fremstillingsdato, der var mere end én måned yngre end den oprindelige fremstillingsdato på vakuumpakken.

- Stegene var købt og/eller fjernet, da vi ankom for at undersøge sagen. Og vi har ikke set andre eksempler på denne fremgangsmåde i butikken, siger Henning J. Knudsen, der er fødevarechef i Fødevareafdeling Ringsted.

- Vi har gennemgået de fysiske forhold og papirerne i butikken og stillet spørgsmål, og konklussionen er, at der var tale om en smutter, siger han.

Bilka i Næstved får dog en indskærpelse for okse-foryngelseskuren. Det svarer til en smiley med et lille smil. Det vil inden for de nærmeste dage fremgå af kontrolrapporten, som skal hænges op i butikkens slagterafdeling. Bilka i Næstved kan overordnet som varehus fortsat beholde sin elite-smiley.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere