Familier smider mad ud for 7500 kroner

Dumme penge: Danske familier smider typisk 250 kilo spiselig mad i skraldeposen. Det koster os årligt tusindvis af kroner

Jesper Wodshow, Vesterbro:- Nogen gange smager maden bare af helvede til eller bliver for gammel. Og så skal den bare ud.- Hvad smider du ud?- Typisk grøntsager og brød. Nogen gange vælger jeg at spise ude, og så bliver maden for gammel i køleskabet. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Jesper Wodshow, Vesterbro:- Nogen gange smager maden bare af helvede til eller bliver for gammel. Og så skal den bare ud.- Hvad smider du ud?- Typisk grøntsager og brød. Nogen gange vælger jeg at spise ude, og så bliver maden for gammel i køleskabet. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Den sidste af de tre røde pebre begynder at ligne en forvokset, rød rosin. Pakken med svinekoteletter bliver trumfet af en hurtig pizza fra den lokale. Og bollerne er ved at forvandle sig til tvebakker efter have ligget med åben pose hele dagen.

Mange danskere køber stort ind – og smider stort ud. Beregninger med baggrund i tal fra Miljøstyrelsen viser, at hver dansker drøner 63 kilo spiselige, gode fødevarer ud hvert år. Det bliver til hele 252 kilo for en familie på fire. Landets voksende antal singler kasserer typisk 90 kilo ud.

Hvis vi tog os sammen, kunne vi spare 15 procent af de 50.000 kroner, som en familie på fire bruger på mad om året. Det giver en besparelse på 7500 kroner årligt.

Forbrugerne: Det er vores skyld
For det handler nemlig om stramme op, påpeger en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, som bliver offentliggjort i organisationens magasin FoodCulture i dag.

Her siger hele 59 procent, at forbrugerne har det største ansvar for madspildet. Otte procent lægger hovedansvaret hos butikkerne, mens andre otte procent peger på fødevareindustrien.

– Det er glædeligt, at folk vil have gjort noget ved madspild og tilmed påtager sig et stort ansvar. Vi vil nemlig langt hellere producere fødevarer til at putte i munden frem for i skraldespanden, siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Klaus Jørgensen.

Unge smider ud – ældre gemmer
Undersøgelsen giver også et klart billede af, hvem der især kyler mælk, kød og grønt ud. Tre ud af fire over 65 år svarer, at de næsten aldrig smider noget ud. Mindre end en tredjedel af de helt unge kommer med den påstand.

– Yngre der er i 20’erne, 30’erne og til dels oppe i 40’erne er mere lemfældige. De har ikke oplevet krisetider og tænker ikke som de ældre på at beregne mængder, planlægge og udnytte rester til madpakker og til næste aftensmåltid, siger Klaus Jørgensen.

Mindre pakker, tak
Næsten halvdelen af de adspurgte har ingen bud på løsninger. To ud af fem kræver dog mindre pakninger i supermarkederne, hvor mængden er tilpasset familier, og rabatterne først slår igennem efter den tredje pakke.

– Butikkerne gør i dag intet for at begrænse spildet men kører videre med tilbud på store mængder af mad, hvoraf noget bliver dårligt. Supermarkederne måtte gerne blive mere fremsynede og påtage sig et større ansvar. Ødselhed er out, siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Signe Krogh Holm.

Undersøgelsen fra Landbrug & Fødevarer er udført af Synovate blandt 1088 danskere over 15 år i maj i år.



1 af 4 Annalisa Friis, Frederiksberg:- Jeg tror, at en del unge familier træffer nogle hurtige valg i supermarkedet, som medfører spild. - Hvad smider du ud?- Næsten intet. Jeg tjekker datoer og fryser ned. Jo, jeg smed to scones fra 7-Eleven ud, fordi de var så tørre, at jeg ikke kunne spise dem.(Foto: Klavs Bo Christensen)
2 af 4 Kristine og Svend Ulnits, Frederiksberg:- Vi smider bestemt ikke 63 kilo mad ud hver årligt. Vi er sparsommelige og klimabevidste. - Hvad smider I ud?- Salat, men det sker sjældent. Jeg er typen, der bruger kaffefiltrene to gange og knækker opvasketabletterne over, siger Kristine.(Foto: Klavs Bo Christensen)
3 af 4 Danskerne køber stort ind og øser meget op - og smider enorme mængder spiselig mad ud. I en ny undersøgelse siger hele 59 procent af danskerne, at forbrugerne har det største ansvar for madspildet. Otte procent lægger hovedansvaret hos butikkerne, mens andre otte procent peger på fødevareindustrien. (Foto: Claus Bonnerup)
4 af 4 Jesper Wodshow, Vesterbro:- Nogen gange smager maden bare af helvede til eller bliver for gammel. Og så skal den bare ud.- Hvad smider du ud?- Typisk grøntsager og brød. Nogen gange vælger jeg at spise ude, og så bliver maden for gammel i køleskabet. (Foto: Klavs Bo Christensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen