Sådan undgår du madspild

Det let og gratis at nedbringe sit madspild, og det er tilmed sundt for økonomien. Se her hvordan

I snit smider hver dansker 63 kilo mad ud årligt, men for mange yngre og enlige bliver det til endnu flere kilo. Men det er faktisk ikke så svært at nedbringe mængden af spild. (Foto: Claus Bonnerup)
I snit smider hver dansker 63 kilo mad ud årligt, men for mange yngre og enlige bliver det til endnu flere kilo. Men det er faktisk ikke så svært at nedbringe mængden af spild. (Foto: Claus Bonnerup)

Modne danskere er langt fra så slemme til at smide frisk og spiselig mad i skraldeposen som yngre. Det fremgår af en undersøgelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer . Her siger tre ud af fire over 65 år, at de næsten aldrig smider noget ud. Mindre end en tredjedel af de helt unge kommer med den påstand.

I snit smider hver dansker 63 kilo mad ud årligt, men for mange yngre og enlige bliver det til endnu flere kilo. Hver dansker spilder i snit 1500-2000 kroner på at kyle god mad i skraldespanden.

Initiativtager til aktionsgruppen Stop Spild Af Mad Selina Juul er enig i, at unge ofte smider mere ud en ældre, der har oplevet krig og krise.

- Men vi er her ikke for at pege fingre af nogen. Vi har et problem, og det skal vi gøre noget ved. Det kræver frem for alt en mentalitetsændring. Vi skal have respekt for mad, siger hun.

Tre huskeregler
Selv opererer Selina Juul med tre enkle huskeregler:

1. I supermarkedet: Køb kun den mad, du har brug for.

2. I køkkenet: Tilbered kun det, du kan spise.

3. Efter måltidet: Frys ned eller sæt det i køleskabet, og spis det næste dag.

Se flere gode råd i faktaboksen til højre.

Flere resteopskrifter, tak
- Det er faktisk ret nemt. Det kræver hverken, at vi donerer penge eller løber maraton i den gode sags tjeneste, siger Selina Juul.

Over 3400 danskere støtter i dag Facebook-gruppen 'Stop Spild Af Mad'. På gruppens hjemmeside stopspildafmad.dk kan man blandt andet få formidlet kontakt til herberg, væresteder for hjemløse og kvindekrisecentre, som kan være aftagere af større mængder god mad fra eksempelvis fester og arrangementer.

- På hjemmesiden er vi også begyndt at lægge reste-opskrifter ud, så man for eksempel kan se, hvad man kan bruge en rest pasta til, fortæller Selina Juul, der efterlyser flere opskrifter med rester.

Det siger nationen!
Også ekstrabladet.dk's læsere og nationen!-medlemmer har skrevet med gode råd. Har du også gode råd, så skriv dem gerne i kommentarfeltet under artiklen.

Thomas J.:
- Når der er tilbud eller storkøb, køber jeg ind til tre måneder af gangen af ting som kan holde sig f.eks.: sodavand, kiks, marinerede sild, mel, pulverkaffe osv. Men også frysbare madvarer som f.eks. skiveskåret pålæg, smør, ost (skal være mindst 30+), frostvarer, kød, fisk osv.

Kevin L.
- Jeg så hellere, at man i Danmark indførte grønne containere, som vi også havde for et par år siden, da jeg boede på Amager. Så selv om folk sløsede med madvarerne, så kunne grøntsager og frugter smides i containeren og sendes til kompostering. Det er da et alternativ til bare at smide det ud. Det er bare ikke alt, der kan genbruges - bl.a. kød og mælk.

Brian F.
- Vi har bl.a. en slagter med en supergod fedtfattig fars, der bliver hakket løbende - endda tit, når jeg står og venter. Det koster 40 kr. kiloet, og jeg køber fem kilo. Det bliver derhjemme frosset ned i portioner á 250 gram. Så er det nemt at tage det op, der skal bruges.

Brug høns til køkkenaffald
Jørgen F. Mortensen meddeler, at han ikke gør sig skyldig i madspild:
- Jeg har nogle ganske hungrende modtagere, nemlig en lille flok dværghøns i baghaven. Høns er stort set altædende - i hvert fald, når det drejer sig om køkkenaffald. Og tilmed takker de småklukkende for dagens ret med en leverance på tre-fire æg dagligt, hvilket fuldt ud dækker husholdningens behov. Og som et led i handelen genbruger hønsene de tomme æggeskaller.

13 gode råd - Spis og og frys ned

1. Køb kun den mad, du har brug for, og brug kun den mad, du kan spise.

2. Lav en madplan for ugens måltider og lav én, eventuelt to ugentlige indkøbsture.

3. Frys madrester ned, eller sæt dem i køleskabet og spis dem dagen efter.

4. Lad råvarerne gå igen flere gange i ugens måltider, så kan man bruge det overskydende.

5. Køb flere frosne grønsager. De er lettere at opbevare, og spildet er mindre.

6. Opbevarer frugt og grønt rigtigt. De skal holdes koldt og mørkt og bør aldrig ligge i samme skuffe. Lad være med at pakke grøntsager ind i plast. Det giver kondensvand, som gør grøntsagerne slatne

7. Kend dit køleskab. Hold løbende øje med udløbsdatoerne, så du får brugt tingene.

8. Kend dine skabe. Lav lister over, hvad du har i skabet, og sørg for at få tingene brugt.

9. Tænk over mængder. Særligt med ris, pasta og kartofler kan vi blive bedre til at ramme de rigtige mængder.

10. Kød og grønt skal altid ligge adskilt. Ellers kan de ’forurene’ hinanden med bakterier og skidt.

11. Kødets holdbarhed nedsættes meget, når du åbner pakken. En pakke saltkød eller rullepølse kan holde sig tre-fem dage efter åbning. Almindeligt hakket kød skal normalt anvendes inden 24 timer.

12. Brød bør ligge uden for køleskabet og tørt – og ikke for indelukket i plastik. Når brødet er for gammelt, kan du se muggen. Ellers er det stadig spiseligt.

13. Har du mad tilovers efter en fest, kan du via www.stopspildafmad.dk komme i kontakt med Mændenes Hjem eller et kvindekrisecenter, hvor resterne kan komme andre til gavn.

Kilder: Selina Juul, initiativtager til Stop Spild Af Mad, Rolf Lund, madingeniør og Preben Vestergaard Hansen, husholdningsekspert fra Suhrs Videnscenter.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen