Vi spiser harske juleænder

Mange frosne ænder har holdt jul flere gang. Derfor nyder langt de fleste danskere fejlagtigt smagen af harsk andesteg

Selv om ænderne kan være er harske, er de ikke decideret sundhedsskadelige (Arkivfoto: Jan Unger)
Selv om ænderne kan være er harske, er de ikke decideret sundhedsskadelige (Arkivfoto: Jan Unger)

Når du sætter tænderne i juleanden juleaften risikerer du at spise en and, der har tilbragt flere år i en fryser.

Mange af de ænder, der i disse venter på at blive solgt i supermarkederne, er mindst holdbare til august 2010. Derfor kan mange juleænder have fejret højtiden flere gange.

En ubehagelig tanke, der også sætter sig i smagen.

- En tommelfingerregel for al mad er, at jo mere fed, den er, jo kortere holdbarhed. Også i en fryser siger Politikens madanmelder Adam Price til ekstrabladet.dk.

Og når ænder har en fedtprocent i omegnen af 40, kan anden - fra den forlader slagteriet - holde sig i en fryser omkring ni måneder – ikke flere år.

Kun vant til halvfabrikata
Men langt de fleste ænder i de danske stegeovne har været en lang tur i fryseren først. Derfor er vi efterhånden vænnet til at sætte pris på smagen af harsk and.

- Helt grundlæggende er det sørgeligt, hvordan vi 'glemmer', hvordan ting skal smage og se ud i ubearbejdet tilstand. Vi ved dårligt, hvad vi skal gøre ved en hel fersk and. Den viden er så småt gået tabt, siger madentusiasten.

- Det er noget griseri at sælge ænder på den måde. De er simpelthen ikke pengene værd, siger Adam Price, der mener at supermarkederne kun skulle sælge de frosne fugle til suppefabrikanterne.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere