Brødproducenterne: Priserne er stabile

Ekstra Bladet spørger salgs- og marketingdirektør hos Lantmännen Schulstad, Jette Ramgaard, hvorfor priserne på brødprodukter ikke falder ligesom andre fødevarer.

– Hvorfor er brødpriserne steget så meget?

– Kigger man på brød, har priserne været stabile siden begyndelsen af 2008. I november 2007 satte vi priserne op på grund af stigende løn, råvare- og energipriser.

– Nu er både råvarepriserne og energipriserne faldet. Bør I så ikke stoppe stigningerne og sætte priserne ned?

– Vi holder prisen. Hvis energipriserne ikke var begyndt at falde, ville vi have sat prisen på brød yderligere op. Det behøver vi ikke nu. Vi bruger kun korn uden stråforkortere, og der ser man ikke samme prisfald som på andet korn.

– Konkurrencestyrelsen skriver, at der mangler gennemsigtighed på markedet. Afstemmer I priserne?

– Vi afviser, at vi afstemmer priserne. Vores regnskaber afspejler det på heller ingen måde. Vi har ikke tjent styrtende med penge. Desværre.

Supermarkederne vil heller ikke kendes ved prisstigningerne. I Fakta fortæller administrerende direktør Michael Christiansen, at de har sat priserne ned på nogle brødtyper.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere