Kinderæg overlever

Kinderægget overlevede sammen med børnecyklen og gyngen en afstemning i Europaparlamentets forbrugerbeskyttelsesudvalg

Kinderægget overlever i EU. (Arkivfoto)
Kinderægget overlever i EU. (Arkivfoto)

Det var ren legestue, da Europaparlametets forbrugerbeskyttelsesudvalg torsdag stemte om unionens kommende legetøjsdirektiv. Politikerne havde over 300 ændringsforslag til fornyelsen af de eksisterende 20 år gamle regler.

Målet er at imødekomme bekymringen for farligt legetøj fra Kina og forbyde stoffer som bly og ftalater i legetøj. Men mange af EU-politikernes mere vidtgående ændringsforslag blev afvist af et flertal i udvalget. Gyngen, børnecyklen og Kinderægget var tæt på blive aflivet, var frygten.

- Det var ikke min mening at forbyde Kinderægget, men det mente kinderfolket, at mit forslag ville føre til, fortæller briten Arlene McCarthy, socialdemokrat og formand for forbrugerbeskyttelsesudvalget.

Hendes forslag, der skulle sikre, at børn under tre år ikke kan få adgang til småt legetøj gennem mad, blev stemt ned ligesom mange andre forslag. I stedet vedtog udvalget 11 kompromisændringer.

Hvis det samlede parlament godtager ændringerne, skal EU's regeringer blåstemple dem, før det er EU-regler.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere