Let hønsesalat med bakterier

Der er fundet bakterievækst på et parti hønsesalat fra K-Salat. Derfor er pålægssalaten nu kaldt tilbage fra de køledisken

Det er på K-salats lette udgave Let men Godt, at der er fundet bakterier. (Foto: Thomas Borberg)
Det er på K-salats lette udgave Let men Godt, at der er fundet bakterier. (Foto: Thomas Borberg)

Står dagens frokost på hønsesalat af den lette slags, så kig lige en ekstra gang på pakken.

K-Salat kalder nemlig et parti hønsesalat af mærket Let men Godt tilbage fra markedet. Grunden er, at der er fundet bakterievækst på produktet.

Der skønnes på nuværende tidspunkt ikke at være sundhedsrisiko forbundet med produkterne. Alligevel opfordrer K-Salat til at man enten smider hønsesalaten ud eller leverer den tilbage til den butik, hvor den er købt.

K-Salats Let men Godt-produkter bliver solgt til dagligvarebutikker over hele landet.

Det parti hønsesalat, der er omfattet af tilbagekaldelsen er mærket som følgende:

Høns Let men Godt, 175g
Produceret: 29.09.2008 Holdbar til: 10.11.2008 L-kode E91
Produceret: 01.10.2008 Holdbar til: 12.11.2008 L-kode C01
Produceret: 14.10.2008 Holdbar til: 25.11.2008 L-kode E14

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere