Denne burger indeholder ALT!

Japansk burgerkæde opfordrer nu kunderne til at bestille en burger med ALT

Den japanske burgerkæde Lotteria opfordrer nu sine kunder til at bestille en burger indeholdende alt. Sådan ser den ud med Lotteria-briller. Se alle ingredienser og kundens oplevelse nede i artiklen. (Foto: PR via blog.livedoor.jp)
Den japanske burgerkæde Lotteria opfordrer nu sine kunder til at bestille en burger indeholdende alt. Sådan ser den ud med Lotteria-briller. Se alle ingredienser og kundens oplevelse nede i artiklen. (Foto: PR via blog.livedoor.jp)

Hvis du gik og troede, at USA var lig med Burgernes Konge, så kan du godt begynde at kikke mod øst i stedet.

I Japan er den lokale burgerkæde Lotteria nemlig klar med endnu et ( eksternt link) monster af et måltid proppet ind i en lys bolle, der nok skal tilfredsstille selv de mest fedthungrende tømmermændstyper.

Se også: Disse - øh - burgere glæder vi os mest til

Burgeren er ikke en del af den officielle menu, men eftersom at Lotteria reklamerer med, at kunderne kan bestille lige det, de har lyst til, har burgerkæden valgt at vise, hvad du kan hælde indenbords, hvis du bestiller en burger indeholdende alt det, kæden fører.

Se også: TV: Her er USA's værste måltid

Og hvad er 'alt' så lig med? Her er ingredientslisten:

- Oksekødsbøf
- Oksekødsbøf med ost
- Rejekotelet
- Ribbensteg
- Bacon
- Ost
- Stærk mayonaise
- Almindelig mayonaise
- Tartarsovs
- Ketchup
- Blødkogt æg
- Kål
- Salat
- Syltede agurker

Hele herligheden koster 63 danske kroner.

Se også: Købte pomfritter for 1400 kr - og blev smidt ud

Og hvordan ser den så ud i virkeligheden? Jo, i hvert fald en enkelt kunde har kastet sig over herligheden og lagt billeder på nettet. Og som det er kotyme, så er der meget langt fra pr-foto til virkelighed:



Lotterias seneste burgerpåfund. (Foto: blog.livedoor.jp)
Lotterias seneste burgerpåfund. (Foto: blog.livedoor.jp)


Du kan se flere billeder af burgeren på denne japanske hjemmeside.

Hvad siger du til den? Hopper du på næste fly til Japan? Tør burgerkæderne i Danmark for lidt, eller passer burgerne herhjemme fint til dine smagsløg?

Kilde: Rocketnews24.com

1 af 2 (Foto: PR via blog.livedoor.jp)
2 af 2 Den japanske burgerkæde Lotteria opfordrer nu sine kunder til at bestille en burger indeholdende alt. Sådan ser den ud med Lotteria-briller. Se alle ingredienser og kundens oplevelse nede i artiklen. (Foto: PR via blog.livedoor.jp)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere