Hjemmeslagter solgte ulovligt valgflæsk

Fødevarestyrelsen rykkede ud og lukkede en hjemmeslagter i går - men kødet fra de slagtede dyr var væk

En hjemmeslagter i Snedsted blev i går lukket af Fødevarestyrelsen. Manden har solgt ulovligt kød fra grise, får, geder og heste, og styrelsen anbefaler kunder, der har købt kødet, at smide det ud. (Foto: Colourbox)
En hjemmeslagter i Snedsted blev i går lukket af Fødevarestyrelsen. Manden har solgt ulovligt kød fra grise, får, geder og heste, og styrelsen anbefaler kunder, der har købt kødet, at smide det ud. (Foto: Colourbox)

Har du købt valgflæsk eller andet kød fra en hjemmeslagter i Snedsted i denne uge, har du forhåbentlig ikke spist det. Det skal du heller ikke gøre, advarer Fødevarestyrelsen.

Se også: Stærke billeder: Så klamme er hjemmeslagterne

Grise, heste, lam og geder var slagtet uhygiejnisk, og slagteriaffald var smidt ud som almindeligt skrald, da Fødevarestyrelsens rejsehold var på besøg hos en slagter på adressen Tøttrupvej 7, 7752 Snedsted i går. Der mødte dem et syn af 11 hoveder og skind fra de slagtede dyr. Kødet fra dyrene var imidlertid ikke at finde på gården, og rejseholdet frygter, at kødet er solgt eller givet væk.

Se også: Syge grise slagtes sort

'Fødevarestyrelsen vurderer kødet som uegnet til menneskeføde, da slagtningen er foregået under uhygiejniske forhold og uden den lovpligtige kontrol. Heller ikke dyrenes sygdomshistorik og eventuelle medicinering er dokumenteret', skriver Fødevarestyrelsen.

Slagteren er nu meldt til politiet for ulovlig slagtning, ulovligt detailsalg, uhygiejniske forhold samt ukorrekt bortskaffelse af affald. Desuden fik slagteren beslaglagt flere knive og andet slagteudstyr.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere