Snavs og støv på Michelin-restaurant

Fødevarestyrelsen har tildelt en mellemfornøjet smiley til Michelin-restauranten Kokkeriet i København

Michelin-restauranten Kokkeriet i København K, har fået en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen på grund af snavs og manglende vedligeholdelse. (Polfoto)
Michelin-restauranten Kokkeriet i København K, har fået en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen på grund af snavs og manglende vedligeholdelse. (Polfoto)

Snavs, støv og lokaler med fødevarer, der ikke holdes ordentligt rent. Sådan bliver Michelin-restauranten Kokkeriet med tilhørende catering-firma kritiseret i en ny smiley-rapport, der ikke har det brede smil på.

En mellemfornøjet smiley var, hvad det kunne blive til, da Fødevarestyrelsen var på kontrolbesøg i Kokkeriet den 29. november.

Under kontrolbesøget blev det indskærpet, at lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand.

Se også: Sur smiley til fint hotel

Men restauranten havde ikke gjort tilstrækkeligt rent langs kanter og under inventar flere steder. Fugekanter langs bordkanten ved kogeøen fremstod med mørke belægninger og gulvet i produktionsområdet suger vand på grund af manglende vedligeholdelse.

Omkring udsugning i kølerummet var der desuden mørke belægninger af støv og snavs, og under paller med vin i et kælderlokale var der desuden gammelt snavs.

Se også: Halvsur smiley til Michelinrestaurant

Fødevarestyrelsen har også indskærpet, at virksomheden skal sikres mod, at skadedyr trænger ind. De konstaterede, at hoveddøren til produktionskøkkenet ikke slutter tilstrækkeligt til, og der er et hul ved den ene side på cirka en centimeter.

To afløbsriste i kælderen var desuden heller ikke skadedyrssikrede. Virksomheden har derfor beskrevet over for Fødevarestyrelsen, at de ville tage kontakt til et skadedyrsfirma.

Fødevarer - 8. mar. 2013 - kl. 14:53 Noma: 63 gæster ramt af roskildesyge

Medejer af Kokkeriet, Sammy Shafi, siger til Ekstra Bladet, at han ikke er overrasket over anmærkningerne i rapporten. Han fortæller, at køkkenet i Kokkeriet er gammelt og slidt og ifølge planen skal totalrenoveres til sommer.

- Køkkenet trænger til et ansigtsløft. Gulv og loft skal rives ned, og det har vi tænkt os at gøre i sommerferien, siger Sammy Shafi, der ærgrer sig over kritikken.

- Det betyder, at vi skal investere i en masse nye materialer, der alligevel skal rives ned til sommer. Det er penge ud af vinduet, siger Sammy Shafi og anslår, at det vil koste 30-35.000 kroner at udbedre skaderne, så Kokkeriet igen lever op til Fødevarestyrelsens krav.

0 kommentarer
Vis kommentarer