McD fryser inde med 5 mio. kg vinger

McDonald's i USA har store problemer med at få sine mægtige kyllingevinger fløjet ud over disken

Snup du bare en vinge mere, Jenny McCarthy. Der er fem millioner kilo i overskud. (PR foto)
Snup du bare en vinge mere, Jenny McCarthy. Der er fem millioner kilo i overskud. (PR foto)

McDonald's i USA har fået fjerene galt i halsen. Fjerene fra de fem millioner kilo mægtige kyllingevinger, som lige nu ligger og samler frost et sted i USA.

Her er de strandet efter en floppet efterårskampagne, hvor amerikanerne i en begrænset periode skulle lære at spise Mighty Wings. Men forbrugerne fik forstoppelse efter at have fortærret 20 millioner kilo af de forvoksede vinger, så nu er gode råd dyre.

Vingerne er blevet kritiseret for at være for dyre og stærke, men nu planlægger McDonald's endnu en kampagne, for at komme af med de resterende fem millioner kilo. Og det sker med en vinge for panden af franchisetagerne. Det fortæller en anonym kilde til Wall Street Journal.

Se også: Købte pomfritter for 1400 kr - og blev smidt ud

 

For hvis franchisetagerne ikke deltager i en ny kampagne, der kan tømme kummefryseren, kommer de selv til at betale for de overskydende vinger. OK, så er vi med.

Se også: Denne burger indeholder ALT!

Wall Street Journal har ikke haft held med at få en kommentar fra McDonald's, men under fremlæggelsen af regnskabet for tredje kvartal i 2013 sagde adm. direktør Don Thompson, at de mægtige vinger havde solgt i den lave ende af firmaets forventninger, og at 'prisen ikke var den mest konkurrencedygtige'.

0 kommentarer
Vis kommentarer