Rognfup: Det er der i virkeligheden i din torskerogn

Beauvais A/S taget i at sælge smørbar torskerogn, som i virkeligheden også består af rogn fra andre fisk

Fødevarestyrelsen har ved et kontrolbesøg konstateret, at Beauvais A/S - nu Orkla Foods - har solgt Glyngøre 'Rogn Guf' som smør torskerogn. I virkeligheden bestod halvdelen af produktets indhold af rogn fra andre fisk (Foto: PR-foto)
Fødevarestyrelsen har ved et kontrolbesøg konstateret, at Beauvais A/S - nu Orkla Foods - har solgt Glyngøre 'Rogn Guf' som smør torskerogn. I virkeligheden bestod halvdelen af produktets indhold af rogn fra andre fisk (Foto: PR-foto)

HJÆLP OS: Kender du til fup med fødevarer? Mail os dit tip eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Fødevarestyrelsens rejsehold har netop udstedt et påbud til Beauvais A/S, fordi virksomheden har markedsført og solgt et parti af produktet 'Rogn Guf' fra Glyngøre som smørbar rogn fra ægte torsk.

Men ved hjælp af en DNA-analyse har Fødevarestyrelsen konstateret, at cirka halvdelen af indholdet i en dåse 'Rogn Guf' rent faktisk består af rogn fra sej, ligesom styrelsen fandt DNA-spor af kullerrogn.

Se også: Her er din fisk fri for fusk

'Det er Fødevarerejseholdets vurdering, at kunden bliver vildledt, hvis denne markedsføring fortsætter, idet der på dåserne er angivet torskerogn, men produktet indeholder også rogn fra andre fiskearter', hedder det i Fødevarestyrelsens kontrolrapport.

Tror det er ægte rovn
Beauvais A/S hedder i dag Orkla Foods i Danmark, og Glyngøre fungerer som et selvstændigt brand under Orkla Foods.

Over for Fødevarestyrelsen har Orkla Foods forklaret, at en eventuel vildledning efter deres opfattelse er af en så lille grad (den manglende præcisering i ingrediensfortegnelsen, red.), at 'det ikke hjemler et påbud for en førstegangsforseelse, når der ikke er nogen sundhedsfare forbundet med indtagelse af produktet'.

Se også: Rottelort fundet i dadler

Orkla Foods henviser i den forbindelse til, at både sej og kuller er torskearter.

Ikke desto mindre mener Fødevarestyrelsen, at der er tale om vildledning, fordi forbrugerne regner med at få rogn fra ægte torsk.

Beauvais: Underleverandør har skylden
Informationsdirektør Elisabeth Voss fra Orkla Foods forklarer over for Ekstra Bladet, at problemet skal findes hos virksomhedens underleverandør.

Ifølge informationsdirektøren har Orkla Foods nemlig en aftale med deres rognleverandør om, at 'Rogn Guf' udelukkende skal produceres af torskerogn.

- Vi mener ikke, at vi markedsfører rogn fra kuller og sej som torskerogn, for vi har en klar aftale med vores leverandør om, at det er torskerogn, der skal være i vores produkt, siger Elisabeth Voss til Ekstra Bladet.

Se også: Ny rapport: Pesticidrester i halvdelen af dansk frugt

- Det er nemt at sende problemet tilbage til jeres leverandør, men har I ikke selv et ansvar for at tage nogle stikprøver for at sikre, at den aftale bliver overholdt? Som jeg forstår det, du siger, kan jeres leverandør jo putte alt muligt i jeres torskerogn, uden at I opdager det.

- Når man laver en aftale med en underleverandør, så tager man ud og laver stikprøver hos leverandøren. Men det er jo ikke sådan, at vi kontrollerer alt, hvad vi får fra dem.

- Vi ved, at leverandøren har fine systemer, som sikrer, at produktionen er, som den skal være. Vi har haft fuld tillid til dem, men det er klart, at når vi får en kontrolrapport som den her, så er det noget, vi tager meget alvorligt. Vi er ikke interesseret i at vildlede vores forbrugere.

Strammer op
- Jeg har talt med nogle fiskehandlere, som mener, at der kan være god økonomi i at spekulere i at købe rogn fra billigere fisk, når torskerognen er dyr.

- Jeg kan kun sige for vores vedkommende, at vi betaler for en torskerogn. Vi betaler for det, der er specificeret i vores krav til leverandøren, så vi har ikke haft nogen økonomisk fordel ved, at der kan være rogn fra andre fisk i produktet.

Se også: Ad: Der er en frø i min salat

- Men når du siger, at I betaler for en torsk, kan du så forestille dig, at der er en økonomisk fordel for underleverandøren i at finde et billigere alternativ, bare det ikke er sundhedsskadeligt?

- Det kan jeg ikke svare på, for jeg kender ikke branchen godt nok til at vide, hvordan det foregår.

- Er det her så noget, I har tænkt jer at gå videre med til jeres underleverandør?

- Ja, det er klart. Det ved de også godt, de har også specifikationerne.

Elisabeth Voss oplyser, at Orkla Foods og Glyngøre ikke har fået flere rognleverancer fra underleverandøren, siden Fødevarestyrelsen aflagde kontrolbesøg 24. januar.

HJÆLP OS: Kender du til fup med fødevarer? Mail os dit tip eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen