Smågrise fyldes med antibiotika

Allerede fire uger efter fødslen får smågrise antibiotika. Det kan være med til at øge menneskers resistens overfor sygdomme

Smågrise fyldes med antiotika allerede efter fire uger, når de vænnes fra moren. (Foto: Finn Frandsen)
Smågrise fyldes med antiotika allerede efter fire uger, når de vænnes fra moren. (Foto: Finn Frandsen)

Fire uger efter fødslen bliver smågrisene i landbruget taget fra moderen og sat i en fravænningsstald. Her vil hver gris i gennemsnit være under antibiotikabehandling for især diarré i mindst 20 procent af tiden, viser tal fra den seneste Danmap-rapport, ifølge Ingeniøren.

Smågrisene aftager på den måde langt de fleste antibiotikadoseringer i svineproduktionen, sammenlignet med de ældre slagtesvin og søerne.

Se også: Forsker: Gravide bør spise økologisk

Ifølge Vibeke Frøkjær Jensen, der er seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet og med til at udarbejde den årlige Danmap-rapport, kan man ikke se ud af tallene, om det høje forbrug er generelt i alle besætninger, eller hvorvidt nogle slet ingen antibiotika bruger, og gennemsnittet derfor trækkes op af de, der bruger særligt meget.

- Men de fleste konventionelle smågrisebesætninger modtager antibiotika regelmæssigt med 1-2 måneders mellemrum. Så det tyder på, at en betydelig del af besætningerne har vedvarende produktionssygdomme, når det ene hold smågrise efter det andet skal behandles, siger Vibeke Frøkjær, der også er uddannet dyrlæge.

Se også: Svinekød koster mindre end en pose vingummi

Det er særligt mave-tarmlidelser som diarré, de 4-12 uger gamle smågrise bliver behandlet for. Og netop derfor, kommer det slet ikke bag på Luca Guardabassi, der er professor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved KU, at det er smågrisene, som får størstedelen af antibiotikaen i svineproduktionen.

- Grisene bliver stressede af at blive taget tidligt fra deres mødre og sat sammen med en masse andre grise, som de ikke kender. Samtidig er det en stor omvæltning hurtigt at skulle gå fra modermælk til fast føde - alt sammen faktorer, som giver diarré, forklarer KU-professoren til Ingeniøren.

Ifølge Tim Petersen, der er specialkonsulent i dyrevelfærd og veterinærmedicin hos Fødevarestyrelsen, er det høje forbrug af antibiotika til smågrise samtidig forbundet med, at svineproducenterne overvejende benytter sig af flokmedicinering til diarrébekæmpelse blandt smågrise.Dermed bliver alle dyrene i flokken, syge som raske, behandlet med antibiotika ved at blande det i foderet eller drikkevandet.

Se også: Smågrise kastreres uden bedøvelse

Denne praksis har chefen for den veterinære forskningsafdeling hos Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, tidligere til Ingeniøren forsvaret som den fagligt bedste måde at behandle diarrélidelser hos smågrise på, da dyrene står så mange og tæt sammen, at selv de dyr, der ikke viser tegn på sygdom, også vil være blevet smittet.

Men denne form for flokmedicinering kritiseres skarpt af Henrik Westh, som er professor og leder af MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital. Han mener, at det høje forbrug af antibiotika er blevet til en krykke, som er nødvendig, for at opretholde en usund landbrugsproduktion.

Se også: Jule-grisen får klippet halen af

- Antibiotika skal kun bruges, når der er behov for det. Flokmedicinering af smågrisene bliver brugt som en helgardering, men vigtig medicin til mennesker skal ikke bruges bare for en sikkerheds skyld, siger Henrik Westh til Ingeniøren.

Han hæfter sig ved, at det stof, som smågrisene ifølge Danmap-rapporten bliver behandlet mest med, er det bredspektrede antibiotika Tetracyklin, som længe har været kendt for at fremkalde resistens hos flere forskellige slags bakterier.

Den tiltagende tendens til resistensudvikling i verden gør det vanskeligere eller helt umuligt at finde antibiotika til at behandle infektioner hos mennesker.

0 kommentarer
Vis kommentarer