Kyllingekød trækkes tilbage: Salmonella-risiko

Fødevarestyrelsen advarer mod kyllingekød, der er solgt over hele landet i dagligvarebutikker

Arkivkyllinger (Foto: AP)
Arkivkyllinger (Foto: AP)

Fødevarestyrelsen advarer mod kyllingekød, der kan indeholde salmonella.

For den enkelte forbruger kan det være vanskeligt at finde ud af, om man selv har købt noget af det kød, som nu trækkes tilbage.

Der er nemlig tale om 'både hele kyllinger, hakket kyllingekød, forskellige udskæringer og andre produkter', som der står på styrelsens hjemmeside.

Lettere bliver det ikke af, at man på 'nuværende tidspunkt ikke har oplysninger om, hvilke holdbarhedsdatoer, der står på produkterne'.

Se også: Salmonella-fare: Hakket kød trækkes tilbage

Imidlertid er alle produkter mærket merd produktionsdato. Du kan derfor få nyttige oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det er virksomheden HKSCAN Denmark A/S fra Vinderup - som tidligere hed Rose Poultry A/S - der tilbagetrækker produkterne, der er solgt i dagligvarebutikker over hele landet samt til catering.

Salmonella-risikoen betyder, at det er vigtigt at kødet gennemsteges eller -koges. Symptomerne på smitte er diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.

Styrelsen anbefaler, at hvis man har købt noget af det omtalte kyllingekød, at man så enten destruerer det eller leverer det tilbage til butikken.

0 kommentarer
Vis kommentarer