Lasagne indeholdt 50 procent hest

Mere end halvdelen af kødet i lasagne solgt af en fynsk firma har vist sig at stamme fra heste

Lasagne solgt hos engrosvarehuset Metro i Danmark har vist sig at indeholde op til 50 procent hestekød. Det skriver politiken.dk.

Metro har købt lasagnen hos den fynske fødevarevirksomhed Unimex Trading. Lasagnen er produceret i Ungarn af firmaet Gastronomia Italiana.

Læs også:

Se også: Hestekødslasagne i danske butikker

Unimex Trading nåede at sende 70 kilo af lasagnen, der blev solgt som oksekødslasagne, ud på markedet.

- For at have god samvittighed og kunne sove godt om natten, fik vi analyseret kødet i lasagnen, og det viste sig, at der er hestekød i. Så trak vi med det samme produktet tilbage, siger direktør Claus Larsen fra Unimex Trading til avisen.

Læs også:

Se også: Findus: Ingen problemer med hestekød i Danmark

Inden en prøve afslørede hestekød i lasagnen, spiste Claus Larsen og hans familie selv lasagne fra det parti, der altså nu viser sig at indeholde hestekød.

- Vi har spist et par stykker af dem her i familien. De smagte rigtigt fint. Det var en god kvalitet, siger Claus Larsen til Politiken.dk.

Fødevarestyrelsen har, som reglerne dikterer, nu sendt en advarsel om lasagnen til det europæiske system, der overvåger farlige og vildledende fødevarer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere