Dna-test af hestekød løser ikke problemet

Vi kan kontrollere og tage stikprøver. Men problemet skal løses ved kilden, siger indkøbsdirektør

EU har opfordret alle medlemslande til at dna-teste kød for at undgå tilfælde som denne Findus-lasagne, som indeholdt 100 procent hestekød (Foto: screendump)
EU har opfordret alle medlemslande til at dna-teste kød for at undgå tilfælde som denne Findus-lasagne, som indeholdt 100 procent hestekød (Foto: screendump)

Når De Samvirkende Købmænd, Coop og Dansk Supermarked torsdag middag mødes med Fødevarestyrelsen er der kun et punkt på dagsordenen: Hvordan sikrer man forbrugerne mod svindel med råvarer.

Årsagen er hestekødsskandalen, der startede 16. februar, da den irske fødevarestyrelse meddelte, at der var fundet dna fra heste i hamburgere. Senere viste det sig, at der også var hestekød i frosne lasagner.

Se også: Findus solgte lasagne med 100 procent hestekød

EU har opfordret medlemslandene til at dna-teste kødet for at komme svindlen til livs.

Men den idé møder ikke udelt begejstring hos de store dagligvarekæder.

- Det er ikke uden problemer at skulle dna-test produkterne. Det er en meget omstændelig proces. Det er ikke noget, man bare beslutter at gøre, siger indkøbsdirektør Per Thau, Supergros.

Ifølge Per Thau er der ingen nemme løsninger på problemet.

- Hidtil har vi jo ikke drømt om at dna-teste kød for at finde ud, hvor det kommer fra. Det er en helt ny problemstilling, at der bliver svindlet på den måde, siger han.

Se også: Hestekødslasagne i danske butikker

Han mener, at på længere sigt skal problemet løses ved kilden.

- Vi kan kontrollere alt muligt og tage stikprøver, men i sidste ende skal problemet løses ved kilden, dér hvor produktet stammer fra, siger han.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har allerede bebudet, at der skal være bedre kontrol med de fødevarer, som danske forbrugere tilbydes i butikkerne.

- Der er mange lande involveret, og det er stærk problematisk, at forbrugeren bliver snydt. Derfor er det vigtigt for mig at holde øje med, hvad der sker i forhold til de danske forbrugere, siger ministeren.

Hestekød er ikke i sig selv farligt at spise.

Men det norske fødevaremyndigheder advarer nu de norske forbrugere om, at den smertestillende medicin som bliver brugt til heste, fenylbutazon, kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.

De danske supermarkedskæder har fjernet alle mistænkelige produkter fra hylderne.

Se også: Dansk Supermarked boykotter hestekøds-firma



Se også: Hestekøds-gate rammer danske burgere

Det er den franske producent Comigel, som angiveligt har brugt hestekød i sine produkter - herunder en frossen lasagne, som også er solgt i Danmark. Kødet menes at stamme fra Rumænien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere